Vi stod op kl 8, de fleste af os var allerede vågne fra kl 0600.Meget sultne begav vi os ned i restauranten. Her spiste vi lækkermorgen mad og lærte at man også kan være for høflig, hver eneste gangvores tjener gav os noget sagde vi thanks hvorefter hun svarede Youare welcome, til sidst sagde hun før vi. Det lød meget forkert.

Eftermorgenmaden tog vi busen tilbage til lufthavnen for at tage en busderfra til Hertz for at hente bilen. Vi blev udstyret med bilnøgler ogbegav os til parkeringspladen for at lede efter en sølvgrå minivan (demer der mange af). Vi fandt den til sidst og så at det var en kæmpe enaf slagsen, med plads til 8 personer og alt i den var fuldt automatisk(tryk på en knap så åbner døren). Efter en del kænguruhop(automatgear)kom vi afsted. Boston er en stor by med meget vejarbejde, vi skulleegentlig ad highway 87, men kom ud af 93. Det gik fint alligevel dadenne også førte os til Karen.

På vejen mod Karenkørte vi gennem 4 stater Massachusetts,New Hampshire,Vermont og NewYork, fælles for dem er at næsten alle huse der støder ud til vejen haret amerikansk flag stående i forhaven eller siddende på husmuren. Vimener ikke at det var fordi vi kom på besøg, men det var nu alligevelfestligt.

På vejen stødte vi ved et tilfælde påQuechee State Park som er en nationalpark, her stoppede for at hvileved en bro og tog nogle flotte billeder. Naturen oppe mod Karen ermeget smuk og det er nemt at blive betaget af den, men det er svært atfå med på billeder.

Vi ankom til Karen ca kl 7:30pm,hun havde sat et dansk flag ud ved vejen for at byde os velkommen. Hunvar glad for at se os og vi fik alle et stort knus. Efter at havesnakket lidt og kælet med hendes dejlige hund Juno, gik vi en lilletur. Karen bor på en bakketop med udsigt ud over vandet(lakechamplain), bjergene og en skov, helt fantantisk.

Hende hus er fra 1800 tallet og helt unikt, vi har taget nogle billeder af det men der kommer flere senere.

Efterudpakning fik vi et festmåltid med kylling, majskolber, søde kartoflerm.m, til dessert fik vi blåbærtærte med is (hmmmm nam). Derefter varklokken henad 10pm og vi var trætte så vi gik i seng.

Skrevet af Susanne og Robert