I gaar besoegte vi Jerusalem Great Synagoge. Derefter organisationen Musalaha. De arbejder med forsoning og dialog. Vi fik en lille forelaesning om forsoningens seks trin, og vi fik et godt indblik i det store arbejder, det er at forsone stridende parter.

Om aftenen besoegte vi en reformjoedisk meninghed og Jerusalems eneste kvindelige rabbiner. Jeg var rigtig glad for, at det lykkedes. Hun var et meget varmt menneske og hun gjorde alt for at besvare vore spoergsmaal omfattende.Jeg kunne have diskuteret teologi med hende i flere timer, tror jeg. Men hun havde desvaerre ikke mere tid, da der var andre, der skulle bruge det meget lille synagogerum.

I dag begyndte vi med skolebesoeg. De studerende folte sig helt hjemme og gik rundt og talte med boernene og hjalp dem med opgaverne. Vi fik en lille koncert og tegninger af traeer, for det er Tu Bishvat. (Hvad det er, maa man selv slaa op.) Vi plantede ogsaa planter sammen med dem pga. samme helligdag.

Derefter gik vi paa Via Dolorosa, hvor vi gjorde holdt ved alle stationerne og fik fortalt om dem. De fem sidste stationer er i gravkirken - som var et instruktivt billede paa mange former for religioesitet - lidt voldsomt for en protestant!
Og saa sluttede vi med graedemuren, hvor en deling af den israelske haer havde en eller anden ceremoni - formodentlig noget med loyalitet over for landet og det joediske folk.

I kan se, at de studerende har travlt, de har slet ikke tid til at skrive dagbog.
Vi har det fint - og har oemme foedder.

Hilsen Irene (laerer)