Saa naaede vi frem til Battambang, Cambodja. Ikke helt paa den rute som vi havde planlagt, men vi kom frem til maalet og det er trods alt det vigtigste :-)

Vi startede med en aaben taxa fra hotellet til "busstationen", hvor vi skulle med en bus til Duan Lem. Det fandt vi ogsaa rigtig hurtigt, chauffoeren satte os faktisk af lige foran den "rigtige" bus. og vi skulle kun vente i 40 min foer den koerte :-) Det skulle tage en time til den cambodjanske graense, og vi ankom ogsaa ret praecis efter en times koersel. Undervejs havde vi - kvikke som vi jo er - bemaerket at vi koerte mod en by der hed Ban Leam, men vi blev enige om at det nok var det samme sted som i bogen hed Duan Lem. Vi blev stemplet ud af Thailand og fik lavet Visum til Cambodja, inden vi fandt ud af, at Duan Lem og Ban Leam IKKE er det samme sted. Nu stod vi i Cambodja, men ikke 13 km fra Pailin, hvor vi havde planlagt at overnatte inden vi ville rejse videre til Battambang. Men i en lille flaekke hvor der ikke var nogen form for busser videre. Ville vi videre maatte vi leje en taxa, og de vidste godt hvad de ville have for det. Efter lidt forhandling frem og tilbage, endte vi med at "koebe" bagsaedet paa en bil til Battambang, og vi var saa heldige at de andre 3 saeder allerede var solgt, saa vil skulle ikke vente, men kunne koere med det samme. De andre skulle bare lige hentes!

Og ja I laeste rigtig de 3 andre i en ganske almindelig personbil. Men vi havde som sagt bagsaedet for os selv, paa passagersaedet hoppede de to naeste passagerer ind, og efter at bilen var blevet tanket, og foerersaedet var blevet koert helt tilbage, saa der ikke laengere var noget benplads paa bagsaedet, hoppede den 7. og sidste passager ind. Bag chauffoeren!! Saa chauffoeren sad med naesen helt oppe i vinduet og boejede arme, mens han koerte bilen, talte i mobilen og skiftede cd'er :-)

Men tro nu ikke det er nok. Bilen var nok en brugt bil importeret fra et land med venstrekoersel, saa rattet sad i hoejre side, og vi koerte det meste af tiden ogsaa i hoejre side (ca. 60 % af tiden). Men havde det bare vaeret det, saa havde det da vaeret en soendagstur. Vejen vi koerte paa, maa simpelthen vaere verdens vaerste vej! Aldrig har jeg set saa store huller i en grusvej, de var simpelthen enorme baade i omkreds og i dybden. Vejen var flere steder 6-8 meter bred, men det var ogsaa noedvendigt, hvis man skulle kunne komme nogenlunde uden om hullerne.

Trods alt naaede vi frem rettidig efter tre enhalv times koersel, og vi har nu indlogeret os paa et dejligt hotel, i midten af Battambang. I morgen kl. 9:30 skal Jonathan og Betina paa madlavningskursus. Det hoerer i naermere om:-)- Kig med paa Jonathans log.