asientur2008
Vores rejse til Kina, Thailand, Cambodja og Vietnam 2008
Så er der ikke længe til at det bliver den 21. december og vores ferie begynder, vi smutter nu først afsted den 7. januar 2008, så vi lige når at fejre jul og nytår her hjemme i DK.
I kan følge vores rejse her på siden, og vi vil selvfølgelig gerne have en hilsen eller to hjemmefra :-)
Vi starter med at flyve til Hong Kong den 7. januar 2008, hvor vi har 3 dage til at opleve lidt mere af byen end sidst vi var her. Den 11. januar flyver vi til Bangkok til et forhåbentlig dejligt gensyn både med Bangkok og Thailand. Vi vil slappe af, shoppe, og dase ved stranden i Thailand inden vi rejser videre til Vietnam. Om turen kommer til at gå over land via Cambodia eller vi flyver dertil, er endnu ikke afgjort. Det tager vi når vi når dertil :-)
Efter at have rejst gennem Vietnam fra syd til nord, skal vi til Kina og besøge vores Xiamen, og se om vi kan genkende byen, og om der stadig er nogle vi kender der. Hjemrejsen går fra Shanghai til Billund den 16. april 2008 lige i tide til at komme hjem og fejre Jonathans fødselsdag.
Håber I vil kigge med på siden og sende os en hilsen i ny og næ.
Betina & Co.




















