Tja en charter skal jo starte et sted.. Så hvorfor ikke starte med en charter man umuligt kan glemme.

Mandag da jeg kom hjem fra agenciesene, satte jeg mig ind til Stefan (tysker) og Martin (englænder) kom også ind. De havde begge været til jobsamtale sammen tidligere på dagen og havde begge fået jobbet. Kate havde lige siddet i gården og men var gået ud efter middagsmad, så jeg var den eneste pige tilbage. Heldigt for mig, for Laurence fra receptionen kom pludselig løbende ud og bankede på alle dørene samtidig med hun råbte ”Nickilin, Nickilin”.. Der stod to fyre i receptionen og ledte efter en stewardesse til en 4 dages charter. Jeg var ikke sent til at sige ja, og inden jeg næsten vidste af det, sad jeg i toget på vej til jobsamtale i Monaco. Det vidste sig at være en dansk kaptajn og dansk/amerikansejet skib.. Jeg fik jobbet og Thomas (arbejder fra Royal Denship i Danmark og det er dem der har bygget skibet) kørte mig tilbage til Antibes så jeg kunne pakke alt mit grej. Ross og jeg gik ud og fik en øl/sodavand på The Blue Lady inden han fulgte mig resten af vejen ned til en anden båd hvor Thomas var på. Vi kørte tilbage Monaco hvor jeg blev indlogeret i mit nye hjem.

Tirsdag morgen startede med shopping.. Wuhuu noget jeg kan finde ud af.. Endte med at købe hele Carrefour, noget bilkalignende noget, da vi intet mad eller noget havde ombord. Det er en helt ny yacht på 24,99 m. den har 4000 hestekræfter og kan sejle 45 knot (øh vist ca. lige så hurtigt som en lastbil kan køre). Det er kun den 2. charter så der mangler stadig at blive købt en masse ind og jeg skal fungere som kok, tjener og deckhand. Puha jeg får travlt eftersom der kun er mig og kaptajnen. Heldigvis sendte de bud efter en dayworker mere, så vi var tre ombord til 6 gæster.

Tirsdag gik fint, gæsterne kom ind og vi sejlede til Cannes hvor vi lagde til anker og gæsterne gik ud. Tror klokken blev omkring 2 inden det blev sengetid og startede med shopping om morgenen klokken 9.. Lang dag..

Onsdag startede af H til. Jeg skulle shoppe og købe morgenbrød inden gæsterne stod op og for selvfølgelig vild i Cannes og kunne ikke finde tilbage. Nåede heldigvis tilbage inden gæsterne vågnede og Tammi, den anden dayworker var lige mødt. Dennis (kaptajnen) var væk og Thomas var kørt, han skulle nemlig ikke være på båden. Gæsterne vågnede inden vi fik morgenmad på bordet og inden Dennis kom tilbage.. De var godt sure for det var meningen vi skulle være på vandet når de stod op. Da vi så endelig kom ud til det sted vi skulle ligge for anker ville ungerne køre på jetski. Desværre var der ikke mere diesel på jetskien og så var de igen sure. Da de var kommet i land sejlede vi til en lille by for at tanke. Om aftenen sejlede vi til en anden by for at komme i havn og gæsterne var igen lidt tvære for de ville have været i St. Tropez, men der var desværre ikke plads i havnen..

Torsdag morgen da gæsterne vågnede, var vi igen ikke nået ud af havnen og morgenmaden var ikke klar. Tammi var gået ud for at shoppe, men var ikke kommet igen, så Dennis smuttede ud for at handle brød og de kom tilbage samtidig. Da var Martin, gæsten, allerede vågnet og virkelig sur og ville aflyse charteren. Forståeligt nok eftersom de betaler 63.000 kroner om dagen. Torsdag gik alt galt igen. Vi sejlede til Saint Tropez og lagde for anker ved stranden og de tog ind til byen for at spise lunch. På vejen dertil kørte Martin (gæsten) på jetskien og blev så stoppet af politiet og måtte følge med på land, så vi ventede på ham i godt en halv time. Da de kom tilbage fra lunch skulle vi sejle ind til selve Saint Tropez og ligge for anker da vi ikke kunne få en plads i havnen og de skulle til en fest i Saint Tropez. Vores tender satte af og ville ikke virke, det var ellers meningen vi skulle have hentet dem i land efter deres frokost. De tog i stedet en taxa ud til yachten og da vi skulle sætte båden i gang ville den ene motor ikke virke.. Det endte med at klokken blev rigtig mange og Dennis opgav at få motoren i gang og ville sejle til St. Tropez med en motor. Han bad mig hejse ankeret, men det ville ikke virke. Årsag: Alt er elektronisk i båden og intet kan gøres manuelt, ankeret blev selvfølgelig styret af den motor som ikke virkede. Løsning: Dennis måtte hive ankeret op. Jeg tør ikke tænke på hvor meget sådan et anker vejer, kæden er pænt tyk og ankeret temmelig stort. Jeg sad og skulle stoppe kæden ned i et hul, for når kæden var dernede var det låst fast og så kunne de holde pause. Gæsterne havde set at Dennis prøvede at trække det op alene og var kommet for at hjælpe. Tænk at betale så mange penge for en charter og så skulle stå og hive ankeret op. Nå men vi kom til St. Tropez med en motor og fik lagt for anker. Vi havde ingen mad ombord da charteren ikke var med mad så de måtte få deres morgenmad til aftensmad i stedet og så var vi godt nok på skideren om morgenen, da tenderen ikke virkede og vi derfor ikke havde mulighed for at sejle ind efter nye provianter. Thomas kom og fiksede båden, Dennis måtte køre ind efter ham på jetskien, så yachten virkede i det mindste fredag, men da havde gæsterne allerede bestemt sig for at stoppe charteren.

Fredag stod Dennis op tidligt og fik fikset tenderen så ham og Tammi kunne sejle ind efter morgenmad og andet mad til dagen. Morgenmaden skulle være klar inden gæsterne stod op, så jeg var hunderæd for at de ikke nåede tilbage inden gæsterne vågnede, det gjorde de heldigvis lige på et hængene hår og alt var klart da Martin vågnede.. Juhuu, så var der i hvert fald ikke morgenmaden at brokke sig over. Vi sejlede lidt rundt opkring Saint Tropez før vi sejlede tilbage til Monaco. Mig og Tammi skulle gøre fenderne klar til at vi skulle ligge til havn og han sagde at vi kun havde en chance for vi var ved at løbe tør for brændstof. Vi gik i gang med at puste fenderne op, men de ville ikke virke (fendere er dem der er på siden af båden for at beskytte den mod andre både når de ligger tæt i havnen). Der var desværre ikke mere luft ombord, så vi måtte ligge til uden fendere og vi havde kun en chance. Jeg må indrømme at jeg aldrig i mit liv har været så bange før. For det første føler jeg mig ikke specielt sikker når båden skal i havn for der er så mange ting at huske på og så skal det hele gå så hurtigt.. Vi kom i havn uden en skramme og så gik charter gæsterne. Tror aldrig jeg vil glemme min første charter.