Da jeg vågnede havde David lavet morgenmad, spejlæg, biksemad, frugt og ost.. Wauw.. Ikke dårligt at vågne op til.. Han kørte mig til færgen og jeg skulle nu backpacke.. Alene.. Kom frem til hostellet og kom til at dele værelse med en tysker, sylvia.. Hun havde bestemt ikke hørt om deodorant og det tog da heller ikke lang tid inden vores værelse "duftede" af hendes eudour (eller hvordan det nu staves)..
Alle dem der boede på hostellet var nu rigtig flinke og snaksalige, men selve Nanaimo var ikke noget at råbe hurra for. Heldigvis var jeg kun i nanaimo i to nætter og tog da også den første bus om morgenen til Victoria. Hostellet var nu rigtig fint, men alle dem der boede der var der for At studere så de havde allerede et sammenhold. Var lidt ked af det i nanaimo, tror bare det hele ramte mig lidt, at jeg skal være temmelig meget alene og at det også kunne ende sådan i Syd Amerika. Øv, men er nu ret sikker på det er sundt for der er ingen til at støtte mig og jeg lærer i den grad at stå på egne ben.. Selvom jeg har rejst i to år har jeg langt fra været alene på noget tidspunkt og altid haft båden. jeg har stadig meget at lære om mig selv og verdenen.. Så længe man smiler og er høflig så kommer man rigtig langt og folk er som regel gode til At hjælpe hvis man tør spørge. Når man rejser alene er man meget mere tilgængelig og
flere mennesker tør opsøge en, hvilket er super fedt.. Er sikker på det nok skal gå selvom humøret er lidt dårligt og jeg føler mig meget alene..