Ja nu sidder vi i Birganj igen, det er godt at være her igen. Men det er som om temperaturen er blevet skruet 5grader op, og temperaturen falder ikke rigtig om natten længere. Vi håber at vi bare lige skal vende os til det igen efter ferien. Ellers tror jeg det ender med at vi køber en air condition eller tager lidt før hjem, for føj det er varmt. Nå men det var jo egentlig vores ferie jeg skulle skrive om.

Vi havde en rigtig god tur til Nepal. Vi tog af sted d. 6/5 fra Dhaka til Kathmandu, vi blev hentet af chefen fra trekking bureauet, til hotellet og smide taskerne, så hen på hans kontor og få lagt et program for vores ferie. Han ville selvfølgelig have presset så meget som muligt ind, så han kunne tjene mest muligt, men der var næsten ikke tid til at trække vejret. Så det blev til at der var næsten 2 dage hvor vi ikke skulle noget. Om aftnen gik vi rundt i den by del vi boede i Thamel, det er der næsten alle turister bor, mange souvenirbutikker, butikker med trekkingudstyr, restauranter, barer osv. Der mange der henvender sig til om vil ud og trekke, river rafte, købe nogle halskæder eller andet souvenir, at man skal komme ind i deres butik, tiggere og om man ikke skal have noget hash eller hårdere stoffer. Det med hashen er temmelig svært for regeringen at stoppe for det gror vildt i naturen. Nå men vi gik rundt og fik købt lidt nye sandaler begge, en rygsæk, en lommekniv, et par T-shirts, et par bukser, og 2 sæt regntøj for omkring en plovmand. Den næste dag blev vi hentet på hotellet, og blev kørt 1½ times tid væk fra byen. Så begyndte vores trekkingtur ellers vi startede med at gå op ad i 4-5timer, trapper det meste af vejen. Efter lidt over en time var vi ved nationalparken som vi skulle gå i. Vi gik i skov/jungle det meste af tid, da vi nåede op var der lige pludselig nåletræ det lugtede ligesom i en dansk skov. Efter 6 timer var vi ved hotellet vi skulle sove på, det kunne nok ikke tilegne sig mere end en stjerne, men værtsparret var rigtig flinke og udsigten var til 10 stjerner, om aftnen blev vejret klart så man kunne se mange bjergtoppe fra Himalaya, de fleste af dem var sne klædte, fantastisk udsigt. Vi gik tidlig i seng, vi er ikke vant til at lave så meget fysisk, og benene skulle gerne være klar til de 30km den næste dag. Vi stod op kl. 5 for at se sol opgangen, vejret er som regel kun klart ved solopgang og solnedgang på den her tid af året, så hvis vi ville se de store bjerge igen var det jo bare med at komme ud af sengen. Det viste sig at være en rigtig god plan, for udsigten var bedre end om aftenen. Kl. 7.30 gik vi af sted igen, vores guide syntes vi holdt en god fart vi var fremme der hvor vi skulle spise middag kl.11, nationalparken stoppede der, men det passede fint for det tog nok en times tid for dem inden maden var klar. Vi kunne se over til hvor vi skulle overnatte pyha der var langt, bare lige ned af det her bjerg over det næste også lige over det næste og om på den anden side af det sidste bjerg. Så var det godt at vi fik et langt hvil her. Jeg havde spillet fodbold lidt tid før vi skulle af sted, så jeg havde en vabel under den ene fod, eller det vil sige nu var der to for jeg havde gået skævt på foden noget af den første dag for at skåne den første, hvilket havde givet mig en ny. Nå, efter middagsmaden var det jo bare at sætte den ene fod foran den anden også bare af sted, vi var fremme omkring kl.17. Den sidste halve time gik vi i regnvejr, så det var godt vi havde noget regntøj med som rygsækken kunne være inden under. Hotellet her var lidt bedre end det sidste, der kommer mange for at se solopgangen deromkring, en overnatning også videre med bussen, så der var mange hoteller i området. Vi stod ellers tidligt op for at se solopgangen men det var ikke særlig klart i vejret så man kunne ikke se Himalaya. Vi gik derfra kl. 8. og var ved et gammelt hindu tempel til middag. Efter vi havde set det, ville vi gå ned af bjerget også tage en bus til Bakthapur(byen vi skulle overnatte i), der kørte en bus forbi os midt på bjerget. Den næste bus vi mødte var næsten ved byskiltet til Bakthapur, så turen der skulle have været omkring 20km blev til 30km i stedet, vi havde fået at vide der kom busser hver kvarter. Så det var rigtig rart at komme til gæstehuset, og slappe af, ens ben var helt færdige. Bakthapur er en rigtig gammel by, middelalderen vil jeg tro, det kostede lidt at komme ind i byen, pengene går til vedligehold af bygningerne. Det var en rigtig hyggelig by, mange specielle bygninger, det var som om man var 200år tilbage i tiden. Den næste dag gik vi rundt med guiden i byen også ellers en bus tilbage til Kathmandu. Susannes mave havde det ikke så godt, men efter et par timers hvile på hotellet var vi ude og se lidt af byen og få noget aftensmad. Om natten var det så min tur, jeg tror jeg sad ligeså meget på toilet som jeg lagde i sengen. Den næste morgen startede jeg med at kaste aftensmaden op, så det meste af dagen var vi på hotellet. Vi skulle have været ud og river rafte men det kunne heldigvis udskydes til den næste dag. Det var rigtig godt at river rafte, turen tog 2 timer jeg sad i forenden, nogle gange tror jeg at det kun var en hårtot man kunne se af mig, det var rigtig fedt når det rejste sig en 3meter høj bølge foran sig, også måtte man bare holde ved. Det værste ved det var at det tog 3timer med bus dertil og 3timer hjem. De kører ligeså sindssygt som i Bangladesh, man kunne hører jernet skurer imod hinanden når bussen bremsede, man dytter bare lige inden man overhaler rundt i et sving opad bakke. Så vi var rigtig glade da vi kom til Kathmandu. Den sidste dag var vi omme ved chefen for trekking bureauet til morgenmad, så det var sjovt at se et nepalesisk hjem. Da vi kom ind kunne man lugte ris grønsager kødretter, men heldigvis var det meget normal morgenmad vi fik. Så var der ikke andet at gøre end at køre til lufthavnen og hoppe i flyet. Vi søgte jo visum mens vi var der, vi fik 30 dage. Så det bliver nok den 9 JUNI vi er tilbage i Denmark.

            Varme håndtryk herfra