Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
morthorst » Beretninger » Luksusliv og gadeboern

Luksusliv og gadeboern

Banana split, iced chocolate, burger, havregryn, pizza, nutella ja alt, hvad hjertet kunne begære. Vi var kommet til storbyens luksusliv! Vi skulle være på sprogskole i en uge, to timer om dagen også ellers fri, resten af tiden. Det lyder jo umiddelbart ret afslappende, men måske også en lille smule kedeligt! Fordi nu er Dhaka jo ikke lige byen, hvor man tager på lange dags ture for at se på kunst, historie og store flotte bygninger. Eller det er det i hvert fald ikke blevet for mig endnu. For mig er det mere et fristed, hvor vi kan forkæle os selv med vestligt mad, nyde vores danske tøj og i det hele taget komme lidt væk fra det stille landsbyliv. Men nu, hvor vi ikke rigtig nåede at komme i gang ude på skolen, ville man måske hellere bruge tiden der. Selvom det selvfølgelig var spændende at skulle lære sproget lidt bedre at kende.

Vi fik overstået vores timer om formiddagen, også havde vi ellers resten af dagen til at ordne de få gøremål vi havde i Dhaka. Som f.eks. få købt et lager af værdifulde madvareJ, shoppe lidt forskellige andre nyttige ting og få bestilt flybilletter til Thailand. Ja det var jo ikke fordi det var den lange liste vi havde, men til trods for det, tog det langt. Det at bestille flybilletter skulle man jo ikke mene tog så langt tid, men da de ikke tog imod visa kort måtte vi hæve penge 3 dage i træk for at få Thaka nok. Billetterne var ellers billige, 3500 kr. for os begge. Vi rejser allerede d. 1. marts, så kan vi nemlig være tilbage igen inden vores første visums periode udløber. Det vil sige vi slipper for at søge igen, så får vi automatisk 60 nye dage.

Indkøbene tog også lidt tid, for vi skulle jo finde det billigste sted. I forvejen er vestlige vare jo dyre, så vi skulle forhøre os lidt. Så det blev til 400 Thaka (ca.30 kr.) for 1,5 kg. Havregryn og 23 kr. for et glas rigtig nutella.

Resten af tiden havde vi så til at slappe af og nyde luksuslivet i Dhaka. Det var dejligt, men det bliver lidt triviel i længden, og som sagt, Dhaka er ikke den fede by at vade rundt i. Og man sidder jo ikke og spiser is og burger dagen langJ Men det blev da til et par is, selvfølgelig, det er jo Peter og mig der er af stedJ

Ind i mellem var det nu lidt ubehageligt med alt den luksus. Vi var på vej hen til en isbar, bare for at forkæle os selv lidt. Vi havde egentlig lige siddet og frådet en lækker pizza, men isbaren fristede alligevel. Inden vi nåede helt hen til isbaren, havde vi en børneflok på 6 rendende efter os som gentog orderne ”Ten thaka Bos” ”I am very very hungry!” ”Madam, ten thaka!” mens de smilede med deres store brune øjne. Også stod vi der og var på vej ind for at skovle endnu et måltid ind. Det talte virkelig til ens samvittighed! Og ja, sådan er Dhaka, ligesom så mange andre hovedstader, fuld af kontraster! Og derfor synes vi os til tider at det var rigtig hårdt at være i Dhaka.

Vi nød tiden i Dhaka, men vi glædede os også rigtig meget til at komme herop nord på igen. Og det er skønt at være tilbage til det stille landsby liv igen. Nu kan vi rigtig komme i gang! Så mon ikke vi når at komme godt i gang inden vi igen må rejse herfra.

Tak for respons og forbøn! Det er virkelig dejligt at vide at der er nogen derhjemme der følger med i vores oplevelser!

Knus fra osJ

 

 

 

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd