Kl. er 7.30 og herinde på værelset er det stadig dejlig køligt. Peter ligger stadig under myggenettet og snuer, for det er fredag, den eneste dag, hvor vi kan sove længeJ Udenfor er solen så småt ved at brænde igennem de tynde skyer, og det tegner på at det bliver endnu en varm dag. Præcis, hvor mange grader det lige er hernede, ved vi ikke, men det er varmt nok i hvert fald. Varmt nok til at sveden triller lige så stille ned af maven, når man sidder stille og skal koncentrere sig for meget. Men til trods for det, synes jeg egentlig jeg klarer det ret godt. Der er kun enkelte gange, hvor mit temperament løber af med mig pga. varmen. Det synes jeg egentlig er flot klaretJ Men at jeg har det varmt, det kan jeg vist ikke løbe fra. Jeg er nødt til at vaske mit tøj hver dag, for at Peter kan holde ud at være i nærheden af migJ

Vi har flest dage, hvor vi virkelig synes det er varmt. Og når man så næsten ikke kan holde det ud længere, kommer der heldigvis en dag eller to, hvor skyerne trækker sig sammen til et veldigt uvejr. Regn, torden og blæst. Som den anden dag, hvor vi måtte stoppe undervisningen, fordi det blev for mørkt til at undervise og regnen larmede for meget på bliktaget. Ja, eller som den aften, hvor det pludselig begyndte at hagle. Vi troede det var løgn, men den var god nok, udenfor lå der store is kugler på jorden. Så indtil videre går det godt med at holde varmen ud. Det betyder meget at der ind imellem kommer kølige dage, at luftfugtigheden ikke er så høj og at natten er kølig.

Ellers er vi kommet rigtig godt i gang med vores plan med at observere og undervise i engelsk. De skulle lige over ”independence day”, som i øvrigt gik rigtig godt. De fik en flot 2. plads. Vi synes selvfølgelig de havde fortjent en 1. plads. Så vi er sikre på der var snyd med i afgørelsen, Bangladesh er vel ikke et af de mest korrupte lande for ingentingJ

Udover opvisningen var det også en helt interessant dag. For deres ”independence day” ligger jo ikke så langt tilbage, 1971. Så skolelederen kunne fortælle om, hvordan han som dreng var flygtet ud i junglen med sin familie. Imens han kunne se store glimt på himlen når der blev bombet ind over landet. Og hvordan han havde ønsket han var lidt ældre, så han kunne kæmpe med. Det var helt sjovt at høre om.

Vi har været i gang med at observere i ca. en uge, og vi synes egentlig det går helt godt. Vi observerer 3 timer om dagen, og alle lærer mindst en gang om ugen. Mange af dem gør en godt stykke arbejde, men der er selvfølgelig altid noget der kunne blive bedre. Så når vi har lærerne en og en, er det en god mulighed for at give dem hjælp lige i den situation de står med. Og de fleste af dem er meget villige til at prøve nye ideer og evt. droppe det som måske var lidt meningsløst. F.eks. når eleverne i 3. klasse skal oversætte engelsk til engelsk. Så et ord som show bliver til exhibit, et ord som de slet ikke skal bruge og som ikke hjælper dem til at forstå ordet show. Ja, så selvom vi ikke er læreruddannet kan vi godt komme med lidt råd til dem.

Engelsk undervisningen går også okay. Det går jo mest ud på at få dem til at formulere sig frit på engelsk og øve deres udtale. Vi har indtil nu, haft højtlæsning fra nogen forskellige tekster, med efterfølgende spørgsmål til. De er okay til at læse op, men at skulle svare på spørgsmålene er de ikke meget for. Men det bliver bedre og bedre. Og nu får snart lidt lydbånd vi kan bruge sammen med teksterne også. Det bliver også fint. Så alt i alt går det egentlig rigtig fint med arbejdet herude.

Ja, også kommer mine forældre jo snart på besøg. Det bliver herligt, og vild spændende! Det bliver så spændende at skulle vise dem landet, skolen og menneskerne. Så søndag nat rejser vi til Dhaka for at hente dem i lufthavnen tirsdag morgen. De skal være her i 14 dage, så de kan nå at se livet på skolen, men også lidt andet.

Håber I alle havde en god påske og er kommet godt i gang oven på ferienJ