Efter en 8 timers lang og 60 graders varm bustur fra Dahab ankom vi onsdag morgen til KAOTISKE CAIRO!!!!...:alt for mange mennesker, alt for mange biler - paa kryds og tvaers i trafikken, alt for meget dyt og larm, osv... naar vi laa i vores seng paa vaerelset kunne vi hoere bilerne og deres bilhorn saa tydeligt, som... ja, det kan ikke beskrives
Efter et par timers mirakuloes morgensovn blev vi hentet af Hend, vores egyptiske guide.  Hun viste os rundt i storbyen og paa det Egyptiske Museum - der saa vi verdens storste guldgenstand Tutankhammons guldmaske.
Onsdag aften var Mia desvaerre lidt syg... saa hun kunne ikke komme med paa 5 stjernet krydstogtskib paa Nilen. Det var nu ikke fordi Elisabeth og jeg, havde den vilde lyst til det... vi anede naermest ikke, hvad det var vi skulle...om vi skulle grine eller graede... men afsted det gik... da vi kom derhen var vi ret nervose for,hvad vi skulle gore af os selv...men heldigvis kom vores chauffor Said os til undsaetning... han tilbragte hele aftenen med os... desvaerre kunne han ikke andet engelsk end OKAY LET'S GO og CAMERA, CAMERA... han tog vel naermest 40 billeder af os i alle mulige og umulige situationer... tilmed med sin egen mobil...ja, han var rigtig kommet paa date med danskerne!!

Torsdag morgen blev vi igen hentet af sode Hend. Det var pyramidedag! De forste par pyramider var en rimelig fesen oplevelse... de var saa smaa...ja, den ene var vel snarere en bette jordknold...men vi fik da set nogen og taget nogen billeder... Vi havde egentlig bestemt ikke at spise middagsmad, da vore punge var tomme!!! (for vi betalte jo 60 pund for at se de yderst spaendende jordbunker - wow!!!!)... men som sendt fra himlen kom vores kaere, elskede, superdejlige, flinke, behjaelpsomme EMAD (manageren fra Penguin Hostel) og tilbod frokost..det var saa laekkert... stor buffet med grillkod. Det var saa sodt af ham...en rigtig guttermand!!
Med fyldte maver korte vi til de rigtige pyramider... Det var et flot syn, men det sjoveste var at tage billeder, og for de indfodte at tage billeder af OS!!!!!... da vi var ved sfinksen gik de fuldstaendig amok... det startede med en lille dreng, og forte til smaa piger, jaevnaldrende drenge, en gammel dame og 30-aarige fyre...det var saa maerkeligt... helt aerligt talt blev der nok paa et ojeblik taget 20 billeder af os med forskellige mere eller mindre klamme drenge under armen..de var alle ellevilde... vi havde lidt en blandet folelse...paa den ene side folte vi os som superstjerne, paa den anden side blev det nok lige en tand for meget...
Efter at have besigtiget de beroemte trekanter skulle vi kl. 20.30 afsted til Aswan med toget, men vores chauffoer kom ikke. Da klokken var 21:30 (tre piger sidder i hallen og er virkelig aengstelige og uden haab, da toget koerer kl. 22!) siger Mia pludselig: Nu kommer han - altsaa vores chauffor... han var saa meget forsinket pga en tilskadekommen bil, og han var saa ked af det og undskyldende - med sine faa engelske ord: I'm sorry. My car!! De tunge tasker blev slynget paa ryggen og ud spurtede vi... da vi kom ud i fuld panik greb 5 unge maend vores tasker, og kylede dem ind i en sort bil (ja, vi ved ikke hvad for et maerke det var...men seriost en racer!!!)...paa en venlig maade skyndte de ret meget paa os... vi havde aldrig set dem for, og vores normale chauffor var vaek... inden vi for alvor naaede at tove kom dejlige Emad lykkeligvis... gav os endnu et knus til farvel, take care girls, yalla yalla... og sagde paa den maade god for chaufforen...!... og rraaauuuwwwww.... afsted det gik... nok havde vi tidligere oplevet Cairos trafik som kaotisk, men denne korsel var som gjaldt det liv eller dod... ind og ud mellem biler og fodgaengere (en havde naer taget en tur over taget, hvorefter chaufforen grinte og sagde til os, at vi havde lidt travlt...ja, det var vi klar over!!!)... og hornet helt i bund... men ikke nok med det...han tog sit hemmelige vaaben i brug: en politisirene... og saa gik det endnu staerkere... rent computerspil!!! Vi ankom til stationen... lob med chaufforen i spidsen forvildet rundt... fandt toget, styrtede ind i det... men vi kunne ikke finde vores plads, da der var baelgmorkt... forst efter 5 min blev lyset taendt... en lille skummel kupe, der mest af alt mindede om en fra en fangetransport kom til syne. Efter vi havde takket Gud for at vi stadig havde livet i behold og at vi havde naaet toget faldt vi hurtigt i sovn.
Good Bye Cairo