Siden i sidst er der virkelig sket en masse.Vi har haft besøg af bengaleren David, som på det nærmeste har vist os heleDhaka. Han er en rigtig flink fyr – fyldt med energi, og spørger tit på superdansk ”hvordan har du det?” Vi har sammen med ham set Old Dhaka, Universitetet,deres ”Christiania” og været ude at sejle en skoen tur på floden (ved ikke hvilken en) Men deter ikke lige til, sådan at komme rundt i Dhaka. Vi hørte rundt i småmini-taxier eller rigtig biler – men ofte ville gåben have været nemmere. Derer hele tiden trafikprop(jam). Alle dytter og maser, men lige lidt hjælper det.Så det kræver virkelig årvågenhed og skarpe albuer at være chauffør. Når der erjam stimler gadesælgere og tiggere sammen.. Det er ikke altid klogt at sige ja,men det er virkelig forfærdeligt at sige nej… de har slet ikke samme mulighedersom i Danmark. Mangler man fx sit ene ben (og det er der flere der gør) har duikke andre muligheder end at have rige slægtninge, hvilket er en sjældenhed,eller at tigge. Men Dhaka er ikke kun sult og elendighed. Det er også en by medenergiske og glade mennesker som finder på de mest fantastiske løsninger, tilalt muligt. En brugte fx en cd-skive som refleks/lygte på sin cykel!

David har også introduceret os til sine godevenner. De er i gang med at øve et teaterstykke som de skal turnere med inovember. Deres team hedder Sacrifice og er en kristen gruppe som tager ud ogfortæller om Jesus i hele Bangladesh. De var virkelig sjove, dygtige og vildtflinke!

Vi har også købt ind i Asiens største butikscenter!Det var ret stort, men jeg købte nu ikke noget.. Vi har også erhvervet os tostk. kamis-salura (three-piece) som I kan se på billederne.

-        for resten godt nyt: Maria harfået sin bagage - jubiiii!

I morgen tager vi sammen med David nordpå tilBirgansj, hvor vi skal møde skolelederen Nogend inden vi tager helt tilPatnitala, hvor vi skal bo. Det var sidste omgang fra Dhaka.. ses i landsbyen!