Her kommer en hilsen som jeg skrev tilbage i november.. undskyld forsinkelsen!

Hverdag..

… Rugbrødsmadder med leverpostej ville ikke være en hel forkert beskrivelse af min danske hverdag.. og er nok den del af en rutinepræget hverdag, som jeg ikke ligefrem elsker allerhoejst.. Her i Bangladesh er hverdagen naermere ruthi (fladbroed) og krydrede groentsager (ogsaa til morgenmad), hvilket jo er ganske udemaerket, naar det bare ikke er alt for tidligt.. Udover morgenmad indeholder hverdagen her en god blanding af computertræning, solskin, støvede fødder, gode grin med laererne, staatoilet, firben, stroemafbrydelser, daarligt internet, virus, myg med tilhoerende myggenet, te med ingefaer, spil, engelsk, leg, sang, dans, urna (kropstoerklaede) der falder af, ris, ris, ris, KOLDE bade og bangla-snak...

Saa efter to maaneder er det tid til at goere lidt status. Da vi foerst ankom var jeg faktisk ret imponeret over laernes og elevernes engelske kunnen – det er jeg til dels ogsaa stadig, men samvaeret har ogsaa afsloeret hullerne. Da jeg saa deres terminsproever tilbage i september var jeg helt imponeret over elevernes svar, men jeg har nu fundet ud af at mange af eleverne saa kun kan skrive og sige lige netop den saetning. Jeg ser dog stadig maabende til i 4. klasses engelske grammatiktimer, hvor de allerede nu kan svare korrekt og forklare den grammatiske regel paa engelsk, hvilket foerst var noget jeg gjorde i gymnasiet – desvaerre er de slet ikke saa gode til saa at bruge det i deres talte engelsk - saa forusaetningerne er der virkelig, men traeningen af talt engelsk er virkelig noget som er noedvendigt. Derfor har laererne foreslaaet (og vi var selvfoelgelig med paa ideen med det samme) at der i den kommende laaaange ferie efter eksamen skal vaere et tilbud om talt-engelsk-traening til alle eleverne, saa det skal vi til at planlaegge nu. Maria og jeg vi gerne traekke det i legeretningen, mens laererne gerne vil laere saetninger udenad, saa tilsammen skal vi nok faa lagt en god slagplan.

Det talte engelsk traener vi ogsaa hver mandag og onsdag med tre piger: Monis soester Aloka, vores ’pedels’ lilesoester Polee og Ribika vores madmor (eller naermere madsoester) og mens de faar laert lidt engelsk laerer vi ogsaa noget bangla, saa vi takker de tidligere volontoerer Morten og Kristine for det gode koncept!

Men det som virkelig fylder skemaet nu er den kommende aarlige eksamen d. 14/11 som afgoer om de kan rykke videre op i naeste klasse til januar. De sidste uger har vi hjulpet med at skrive spoergsmaalene ind paa computer – for selvom laererne elsker computertraening og virkelig goer gode fremskridt, tager det bare meget lang tid for dem. Nogle af dem har skrevet nogle faa af deres spoergsmaal ind selv, hvilket vi er meget stolte af, men vi har ogsaa fuld forstaaelse for at de ikke orker det hele endnu, men lysten er der!

Lysten har jeg ogsaa til at opdatere jer derhjemme om mit arbejde, men de fysiske omstandigheder er ikke helt saa optimale som mit luksuslegeme kunne oenske sig, men jeg skal nok proeve at goere det lidt bedre.. og udover at skylde skylden paa internetcafeen og regeringen, som ikke har styr paa elektricitetsfordelingen, skyldes det simpelthen ogsaa at jeg har meget daarlig tid, jeg har ikke et kedeligt oejeblik! Hver eneste weekend (torsdag eftermiddag og fredag) laegger vi eller andre planer og jeg nyder virkelig at moede saa mange dejlige mennesker og se saa flotte steder.. Vi har vaeret ved Debordike soe med laererne paa picnic, vaeret hjemme hos Monis familie og hygget med deres lille baby-nabo Ontika (ja, Mortens og Kirstines jeres baby) som kun tissede paa Maria een gang ;)

Vi har ogsaa haft besoeg paa skolen af fem dejlige danskere, en tidligere missionaer Bodil og hendes venner, som er paa ferie her. De inviterede os hjem til hendes tidligere hjem paa en bordingskole i en by en times tid vaek fra os, og det blev til en rigtig god weekendtur med optrin fra deres elever, dansk mad (spegepoelse, ost, makrel i tomat osv. osv. – MUMS!) og rigtig hyggeligt samvaer. Og danskerugen var ikke slut da vi soendag og mandag havde et rigtig dejligt besoeg af skolelederen Nogen og de to andre volontoerer Helle og Steffen og deres internetforbindelse(!). De havde medbragt det eneste vi ikke havde faaet hos Bodil og co. nemlig rugbroed og leverpostej! Saa saaledes endte det med at den danske hverdagsrugbroedsmad alligevel kom til Bangladesh og passede fint ind i vores uforudsigelige hverdag.

De mest leverpostejede hilsner fra Birgitte