Saa er vi kommet til final destination: Patnitola! Vi har godt nok vaeret her lidt over en uge.. men det er altsaa foerst nu.. det for alvor bliver til noget her paa nettet. Jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde.. saa I faar det lidt i en stor paerevaelling...
Vi har jo selvfoelgelig vaeret paa skolen nu i den forloebne uge. De modtog os kongeligt den foerste  dag med blomster og sang..naaaarh! Der er ca. 60 elever i seks klasser og seks laerer.. Saa der er en lille men meget dejlig skole.. Laerene er meget soede (og sjove!) og gav helt fra starten af udtryk for at vaere helt klar pa hvad som helst vil kunne finde paa.. og de er ogsaa virkelig laerevillig... de er dog allerede ret dygtige (takket vaere de tidligere volontoerer).. og jeg havde egentlig regnet med et lavere niveau.. saa det er jo en dejlig overraskelse!
Vi bor 7 min. gang fra skolen sammen med Aloka, som er laerer paa skolen og hendes datter Heya. Det er rigtig hyggeligt at bo sammen med dem.. Vi har mange aftener siddet paa taget og snakket, naar stroemmen har vaeret gaaet og fanerne ikke virkede - det er skoent med den smule vind der er at finde der...
Vi har ogsaa laert vores foerste bangalske sang... "Bolo cocca pac - tumi babbe nash..!" (det siger nok nogen af jer noget;)
I huset er ogsaa Rebicca, som er vores madmor.. men hun er paa alder med oss - og rigtig med paa sjov... den sidste som ogsaa her i huset det meste af tiden er Moni.. virkelig en guldklump! Hun har ogsaa kendt de tidligere volontoere og har lige nu ferie fra universitetet i Rashahi (hvor man stadig kan faa mango!!), saa hun tager sig virkelig af os! Her i weekenden var vi med hende hjemme i hendes landsby ca. 10 km fra her.. Det var virkeig en god oplevelse. Hendes familie er rigtig soed, ja, der er naboerne og resten af byen ogsaa! Vi var rundt at hilse paa mange af dem. Landsbyen er en aegte bengalsk landsby med geder koeer, hons, hostakke og mangotraeer... khub shundur!

 Saa gik strommen.. vi ses