Mandag - Onsdag d. 30/8 - 1/9 - Mandag var Michaels dag. Vi brugte den dels ved poolen og dels ved at kigge på fælge. Vi var et smut forbi Westcoast Customs, hvor Michael "designede" de fælge han temmelig godt kunne tænke sig; pris: 28000 DKK!!! (Han købte dem dog ikke). Westcoast Customs har virkelig styr på deres håndværk, det afspejlede sig både ude foran deres shop og ikke mindst på deres værksted hvor de var i fuld gang med at "Customize" flere biler.
Senere på dagen skulle vi ud og have noget mad, efter nogle timer ved poolen. Valget faldt på Burgerking ;-). Det var nu ikke det det skulle handle om, men nærmere det Michael så på vejen hjem. En tilsyneladende trist gul bygningsfacade, med nogle få fælge udstillet ude foran. Der gik vel 45 min, hvor Morten og Danny ventede i bilen, mens Michael hyggede sig indendøre i deres enorme fælg-udstilling.
Tirsdag kørte vi til Rodeo Dr.. Skuffelsen var stor, men fortog sig hurtigt, da det viste sig at vi var startet i den forkerte ende af gaden. Da vi så endelig kom til butiksområdet, skal jeg lige love for at prisklassen steg! Der var butikker så langt som øjet kunne se, udelukkende dyre mærker som: Georgio Armani, Gucci, Dior, Bang & Olufsen, Jacob Jensen, osv. osv. Det var her den dyre elite i Beverly Hills shoppede, og det afspejlede sig også klart i bybilledet hvor der bl.a. holdt en næsten splinterny Ferrari, flere Rolls Royse og Bentley's.
Herefter kørte vi igen til Sunset Blvd., der måtte simpelthen være mere i den gade end vi havde set i første omgang - og det var der! Den var lang, meget lang og det viste sig hurtigt at hvis man skulle gå og opleve gaden, så skulle man bruge mere end 1 dag! Vi stoppede dog ikke, men fortsatte til vores hotel, inden vi gik under dynerne.
Onsdag var dagen vi skulle til Hawaii. Vi pakkede vores ting og forlod hotellet tidligt, herefter kørte vi til en selvbetjent bilvask, hvor bilen lige blev shinet lidt op inden vi skulle aflevere den. Herefter vi vores tiltrængte "morgenmad" inden turen gik til lufthavnen. LAX er nok næsten på størrelse med Esbjerg by!!! Den har sine 3 helt egen afkørsler på motorvejen og sine helt egne højhuse, det er svært at forestille sig hvor stor den i virkeligheden er, men stor er den i hvert fald.
Vi ankom til Oahu på Hawaii lidt i 21 lokal tid, tog en dyr taxa til hotellet og derefter godnat.