Efter endnu en overnatning i en argentinsk bus, byttede vi argentina ud med Bolivia. Vi ankom til graensen kl halv 5 om morgenen. Da jeg stod ud af bussen, havde jeg en hel ny oplevelse, nemlig kulde. For foerste gang paa turen froes jeg saadan rigtig! Dette er givet af, at vi er kommet op i hoejden. Bolivia som er sydamerikas eneste land uden nogen kystlinie, er nemlig ogsaa landet i hoejderne!

Efter en lettere forvirret graenseovergang..hvor en enkelt mand som aabentbart hjemme bliver tyrraniseret af sin kone og faktisk i det store hele er utilfreds med hvordan hans liv er endt ud med at vaere...dog stadig har sin magt hver morgen, efter han har taget uniformen paa og staar ved graensen og hersker! Og det kan han godt li, saa det bliver paa hans maade uden hensyn til logik og praktiske hensyn :) Men endnu et stempel i passet fik vi, og Bolivia stod nu for tur!

I graensebyen sker der ikke saa meget, men en oplevelse var det. For byen og Bolivia som helhed er noget helt andet end Argentina. Det er mere fattigt og stoevet. Asfalt er ikke noget til denne del af landet, og giver det hele taget foelelsen af at komme 40-50 aar tilbage i tiden. Hestevogne er stadig en yndet arbejdskraft og den stoeste del af lokalbefolkningen gaar alle rundt i folkedragter.

Men efter en overnatning i byen tog vi videre med toget mod Bolivias klart stoerste turistattraktion, nemlig Salt oerknen! Dette skete med tog, en 9 timers togtur. Toget vi tog, var af aeldre dato, men dette gjorde ikke saa meget saederne var fornuftige...og kigget ud af vinduerne fjernede tog al ens fokus. Det stod hurtigt klart, at Bolivia er indehavere af vanvittig flot natur!