Efter regn kommer solskin....:
Regnvejr...:
Ja.....hvis du er en ivrig læser af min lille travellog her, så vil lidt hurtig hovedregning fortælle dig.....at det er lang tid siden du har kunnet læse nyt!!! Og hvorfor så det??....jo, ser du....:
FUCK, jeg har kedet mig!! Hehe.....(siger han og griner :o)) Lad mig sige det på denne måde....selvom man elsker pizza, bliver det sgu lidt kedeligt i længden hvis man får det hver dag!! Kort sagt....ALTING BLIVER HVERDAG!! Det samme skete her....
Efter snart 3 mdr. her.....i den samme by......på det samme hostel.....den eneste forskel der er på dagene efterhånden er: De sindsyge mennesker der ankommer til vores hostel (seriøst....vi ser nogle sjove typer!!) - Hvilket daywork man har i tiden og sidst men ikke mindst, hvad man skal have at spise til aftensmad....spændende, ikke?? Også derfor jeg ikke rigtigt har opdateret min travellog, syntes ligesom det måtte være ret kedeligt at være dig....læseren!! Såååå.....ja....
Hvad har jeg brugt min tid på?
Jeg har stort set arbejdet hver eneste dag herovre....skal bestemt ikke klage over min daywork situation - jeg har næsten altid været heldig! Meldte mig ind i det lokale fitness center, og har trænet intenst hver eneste dag i det sidste lange stykke tid (Ja ja....han stiller sgu snart op til mr. fitness, har da de ondeste patter og "guns" (biceps) snart :o)) - Det er blevet til et par byture på det sidste, og selv en enkelt aften på vores balkon på vores hostel med karaoke fra min bærbare....eller....ja....vi syntes i hvertfald selv det lød helt fantastisk, og vi skrålede hele natten!!!
Mht. jobsituationen, har jeg sgu kæmpet en brav kamp....har gjort alt hvad de her crew agencies har bedt mig om, og syntes ikke rigtigt der er sket så meget. Til dig der overvejer at rejse herover, kan jeg kun sige en ting.....BRUG ELITECREW !!! De er klart de mest profesionelle på markedet, hvis du vil på en stor yacht! Er blevet kontaktet af Elite med 6 forskellige både...1 blev til et interview....fik ikke jobbet!! Jeg var 2 år ældre end min chef, og det syntes de ikke lige var så fedt!! Sååå.....syntes sku ikke ligefrem det er gået helt fantastisk, men Elite fortæller mig at 90% af de både de arbejder for, er stadig i Caribien og kommer ikke hertil før midt april.....sååå...det er vel noget med bare at holde humøret højt!
Solskin...:
Ja....som overskriften siger.....LAD EVENTYRET BEGYNDE!!!
Idag 30. marts 2007, skete det.....efter 3 mdr's hårdt arbejde lykkedes det!! Jeg har fået et permanent job....!!!! Yeeeehaaaaa!!!!! Kan slet ikke forklare hvor glad jeg er, og hvor lettet jeg er....det er bare så fedt!! Alt det man har arbejdet for skulle ske, er endeligt sket!! Nu skal det være....nu skal jeg ud og opleve verden!!!
Vil du se min lille "jolle" ??? Check den her...: http://www.feadship.nl/yachts/rasselas/rasselas.html
Og hvilken yacht....seriøst....det er præcist en båd af denne type jeg har ledt efter, så det er bare helt perfekt!!! Her er lidt fakta, så du måske....hmmm....kan forsøge at sætte dig lidt ind i størrelsen og pengene bag et sådan projekt:
Yacht længde: 203,5 fod = 62 meter
Yacht bredde: 35,1 fod = 10,7 meter
Besætning: 18-20 fuldtidsansatte
Brændstof ombord: 137.000 liter
Købspris: ca. 200 millioner DOLLARS!!! (ca. 1,2 milliard DKK)
Lejepris: ca. 300.000 dollars pr. uge (ca. 1,8 million DKK)
-----------------
Såååå.....er far glad?? Far er helt sikkert glad!!
Det er dog ikke ligefrem lønnen jeg skal prale af til at starte med, må "nøjes" med 2300 dollars ( ca. 13.400) udbetalt!! Jeg skulle dog gerne stige i løn efter 2-3 mdr....Det gode er dog, at jeg har absolut INGEN udgifter!! Jeg skal ha' uniform på hver dag ombord (ingen penge på tøj) - Jeg bor på båden, så ingen husleje.....og sidst men ikke mindst har vi en kok på båden, der laver luksus mad til os 4 gange om dagen - sååå...ingen udgifter overhovedet!! Så nu skal banklånet væk, og der skal spares nogle seriøs penge sammen!!! Nu skal det være....:o)))
Nå...nok for denne gang, jeg er glad...super glad!! Og ja...må vist bare endnu engang konstatere at mit livsmotto, ikke er helt af vejen...
"Viljen til at ville, giver evnen til at kunne..."
Knus og tanker til alle jer i DK!
Michael...