Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
miamivice » Beretninger » Day 1 - 1. Januar 2007


 

  

Day 1 - 1. Januar 2007

Kender du det? Man vågner i sin seng....man har ingen anelse om, hvor man er, hvordan man er kommet dertil og hvad der skete igår?? Damn, jeg var stiv....nå, et hurtigt bad, lidt frisk tøj på, og så er jeg klar! Kl. er 10, og jeg var (har jeg fået at vide) i seng kl. 02...Så jeg er nogenlunde frisk, og har overraskende nok ikke de store tømmermænd!



Rikke har leget den store guide for mig idag, vi tog en lang gåtur i området hvor vi bor, og Rikke har vist mig hvor alle de praktiske ting ligger henne....Ser du, der er nogle ting der er ret gode at vide når man lander et nyt sted....f.eks.....hvor kan man købe jack d? (hehe...) ej, hvor er der et supermarked, hvor vasker man sit tøj, hvor køber man en telefon, hvor ligger de her "crew-agencies" (rekrutteringsfirmaer som kun har med Yacht at gøre) og en masse andre ting....vi fik lidt at spise, og jeg var for første gang nede og se havneområdet hvor de bådene ligger.....Damn.....Rikke viste mig en båd, hun havde søgt arbejde på - Kæmpe hvid båd med teak gulv, 5 etager, 3 mindre motorbåde og 2 jetscootere på det forreste dek, og ja....så selvfølgelig helikopterlandingsplads på det bagerste dek!!!! Ik for sjaw....(skal nok sørge for at få taget nogle fede billeder, når jeg får købt et kamera!) Det var den vildeste båd..



Idag, nytårsdag, er det meget varmt herovre....30 grader vil jeg skyde på, og skyfrit!! Så det var en varm, men god gåtur. Fik købt lidt mad til i aften, og vendte ellers hjem til vores hostel.



På mit midlertidige værelse bor 4 andre drenge....Brad, manden som er kendt for ALTID at holde en fest hver aften! vil skyde på 27-30 år gammel, og han er virkeligt samtale emnet i øjeblikket, da han knaldede en 50 årig kvinde, som boede her i juledagene..tro mig, jeg så et billede...man kan ikke se om det er en kvinde eller mand! Men ellers fin fyr....Så er der en fyr her, som jeg ikke har mødt endnu, ved ikke hvad han hedder...så er der en fyr på ca 25 år (kan ikke huske hvad han hedder), han er fra Australien og har arbejde på en båd...meget stille og rolig gut, ser en del TV....og så er der John...hehe...en rigtig original! Den bedste måde at beskrive ham på, er at fortælle dig, han er en PRÆCIS kopi af Hugh Grants væresleskammerat i filmen "Notting Hill"....høj, tynd fyr med langt hår...Musiker fra New York, taget liiiige en tand for mange stoffer i hans dage, og tror han ryger en del "Chronic" :o)) Men en super flink fyr, kunne ikke gøre en kat fortræd....super sjov at snakke med, og i det hele taget bare kigge på....kl. er 16 herovre nu, og han er lige stået op....hans morgenmad består af 3 KÆMPE chocolade kager af en art, og en kop kakaomælk, imens han ser en film i sort/hvid fra 50erne på TV....hahahaha.....han er så griner!!



Ellers står resten af dagen på forberedelser, så jeg kan komme igang med at søge jobs herovre....jeg skal ha skrevet et engelsk CV, og ellers bare pakke lidt ud, falde lidt til, og hygge med de andre! Måske et lille dyp i poolen...:O) Alle butikker (pånær supermarked) har lukket idag pga. helligdag, så kan ikke rigtigt gøre noget før imorgen....



Ellers er planen imorgen, tirsdag, at starte tidligt på dagen. Jeg skal ha' fundet et sted hvor jeg kan printe mit CV ud, jeg skal ha åbnet en bankkonto, jeg skal ha' et amerikansk tlf. nummer, og så står den ellers bare på at snakke med samtlige Crew Agencies, hvor man afleverer sit CV og bliver skrevet op til en samtale....ned til alle bådene ved havnen og aflevere mit CV dernede også....har i hvert fald fundet ud af, at man skal være meget aktiv herovre, hvis man vil ha de gode jobs...tror egenligt der er jobs herovre til alle, men jeg vil på de onde både!! Har også overvejet, at blive bartender på fuldtid herovre, så jeg skal på et tidspunkt et smut til downtown Miami....Miami er kendt for det vildeste natteliv i USA, de fedeste clubber, og de fleste af disse ligger på "South Beach"...så en dag, skal jeg derned...spørgsmålet er, om de vil ansætte mig, når jeg ikke har arbejdstilladelse...men hey...man kan altid få et nej!!



Ov, ja....så skal jeg selvfølgelig også ha købt mig et digital kamera, så jeg kan ta en masse fede billeder, og vise dig derhjemme...:o))



Nå, det CV bliver ikke lavet af sig selv...



Untill next time....



 



Michael

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd