Så er vi hjemme igen. Turen hjem gik ganske fint. Det var en lang tur og blev da også lige lidt forlænget, da flyet fra London var en time forsinket. Vi fløj fra Darwin til Singapore og her ventede vi 6 timer. Derefter fjøj vi til London og her ventede vi 5 timer. Vi var afsted i 30 timer, så det var noget af en tur. Men når man er i godt selvskab flyver tiden jo afsted! Saa det gik stærkt! Fik sovet lidt og set nogle gode film. Det er nu fedt at flyve når man har sit ejet TV :) Meget luksus!
I lufthavnen stod venner, forældre, søskende og noget mere familie med flag. Det var dejligt at se folk igen, men også lidt mærkeligt! Det der var mest underligt var at høre mennesker der snakkede dansk. Efter lidt vin i lufthavnen gik vi hver vores vej. Hjem til hver vores familie. Det er underligt ikke at være sammen hele tiden. Men vi ser jo alligevel hinanden meget. Vi er stadig gode venner :) Vi har oplevet og lært så meget om os selv og hinanden på turen. Og det har været helt fantastisk. Håber I alle sammen har nydt at følge med her på siden. Vi har ihvertfald nydt at være afsted. Tak for denne gang :)