Hmm, der blev en ledig stund til hot chocolate i Welly, meeeen ja, naaede ikke at faa skrevet faerdigt, men her er hvad jeg skrev soendag d. 29/6:


voups, saa kom Mai her lige i en lidt stresset tilstand til at bestilleen billet til en Armybase in the middle of nowhere...men i sidsteoejeblik fik jeg det aendret, det kunne ellers have vaeretunderholdende; en lille blond scandi og 800 army guys! Det villesikkert ikke have vaeret noget problem, at finde en sengeplads!!!
 
Naa, men anyway, imorgen starter jeg for alvor paa min rejse rundt paanordoeen og dermed tager jeg hul paa mine sidste 14 dage her i NewZealand - taenk det allerede er godt 4 uger siden jeg sidst gav lyd -tiden flyver derudaf! Ja, jeg skrev, da jeg i meget overvaeldendetilstand lige havde set den fantastiske natur i Kaikoura - og efter athave set mange andre fantastiske steder er Kaikoura stadig et af min ynglis spots!
 
Men ja, paa de 4 uger har jeg besoegt nedenstaaende steder - og ja,ikke noget at sige til, at jeg har vaeret en smule forpustet af og til:
 
* Efter Kaikoura tog jeg til Nelson - helt bevidst rejste jeg den vejrundt om sydoeen for at oege chancen for sne laengere syd paa. Nelsonvar en ganske hyggelige by og Paradiso - hostelet som jeg boede paaligesaa. Jeg faldt i snak med nogle soede mennesker - og fik set mig omi byen.
 
* Men allerede naeste dag var jeg afsted til Takaka - en lille "hippieby" naer Tasman Abel national park. Min plan var et track i parken, mendesvaerre viste det sig at vaere umuligt fra Takaka, da busforbindelsenfra byen var vinterlukket. Men fik nu set noget smuk natur alligevel (-ogudkanten af selve parken.) Jeg laante cykel paa hostelet og pakkederygsaekken. Og hvilket hostel: foerste indtryk var rigtig godt; det varsom et lille hus og jeg blev bydt velkommen med hjemmelavet pumpkinsuppe og friskbagt broed om morgenen - hmm, og det skotske par var daogsaa ganske soede, meeen tror ikke fruen i huset helt kunne lide mig.Maaske fordi min allerfoerste kommentar var ret uheldig: "Uh huh andthis is your children?" Henvendt til de to andre siddende omkringbordet - hmm, de viste sig saa at vaere mindst 25aar og ejerparret ikkemere end 35. "Do we look that old????" "oehhhh...no..oehh.." "I think it's enough if u stay for one night!" Saa er det, atde engelske gloser halter... hmm og ja, da fruen fik vin indenbords omaftenen var det mig, der blev lidt stiv i betraekket...naa, men Takakavar flot og omringet af bjerge - og iii alle husene saa idylliske!Saadan er det over hele NZ - smaa hytter alle dekoreret paa en elleranden maade!
 
* Gjorde et stop i Nelson igen foer jeg troede, jeg skulle goere etstop i Punikati. Men da det er en meget meget lille by og det oesedened i fede straaler, bestemte jeg mig for at koerer videre med bussentil Greymouth - en stoerre by. men hvilket hul, ja, undskyld mig - hvisI nogensinde afligger NZ besoeg: SKIP Greymouth. Naa, men fik daspillet klodsmajor med denne asiatiske fyr- og ja, appropos ham: bangefor det er ham, der er blevet kidnappet for et par uger siden - el.maaske han har en tvilling, som ogsaa lige tilfaeldigvis blaffer i NZ!
 
* Kun 2 timer vaek fra Grey er Hokitika - og denne lille by har vistsig, at vaere stedet med mit ynglis hostel ever, Ved ikke hvad detvar, men foelte mig saa hjemme. Maaske fordi jeg havde hele hosteletfor mig selv den 1. nat og at ejerparret var paa ferie, saa et svenskpar tog sig af det, og med dem kunne jeg snakke dansk. De fik mig ogsaaovertalt til at blive en nat mere, da Hokitika er det bedste sted i NZat lave sit eget jadesmykke ud af greenstone - og da jeg vidste, at jeghelt sikkert ville koebe saadan et smykke, taenkte jeg: hvorfor ikkeholde mine kreative evner vedlige.
Og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det. Han var bare den rarestefyr fra Salomon oeerne og jeg var  den eneste i vaerkstedet, saa vihyggesnakkede og jeg kreeret et smykke, jeg selv tegnede - og ja, detsymboliserer noget, der har mig stor betydning. Han gav mig det tilmeget billige penge, saa lovede ham madpakke naeste dag - og da jegdroppede forbi, "oedelage" han min gaatur plan, da han ville have jegskulle blive og lave et smykke mere gratis - saa det gjorde jeg saa....heldigvis var jeg ikke alene paa hostelet natten efter - en tysk pigeog jeg gik bl.a. paa Glow Worms jagt - lignede smaa julekaeder....
 
* Naeste stop: Lake Wanaka og som alle havde betroet mig, hvilket smuktsted! Efter en tur langs The Lake var jeg i bio med to canadiske piger- denne bio er nok den mest kendte i NZ, da den bestaar af sofaer ialle afskygninger og ikke mindst, saa er der hjemmelavet is ogfriskbagte kaempe cookies i den indbyggede pause. Saa foerste del af"into the wild" fandt jeg knap saa interessant, sikkert fordi jeg varsaa excited about the cookies and ice i pausen!
Naeste dag fik jeg da vist lige gaaet forgaarens godter gaaet af.Besteg Mt Roy og sikke en stejl 1, men WOW hvor var det al sveden ogde udtraadte sko vaerd - saa fantastisk flot! Og vejret var ganskeenkelt perfekt!!!! (gjorde turen alene, da hostelet mere eller mindrekun bestod af italienske fyre, som synes jeg var ganske interessant -lad os sige  interessen ikke var gengaeldt!)

OG JA, SAA NAAEDE JEG IKKE MERE DEN SOENDAG - OG NU ER DET MANDAG D. 7/& OG JEG FORTSAETTER HVOR JEG SLAP - DOG UDEN SAA MANGE DETALJER - DET ENDER JO BARE MED, AT JEG KEDER JER TIL SENG:

* Efter Lake Wanaka drog jeg til Queenstown - hvilken er en by de fleste backpackere fremhaever, men jeg synes nu ikke, at det er andet end et turist hul, hvor du ikke kan se byen for bare skilte, der forsoeger at lokke dig til at koebe et adrealin sproejt (jeg lod mig forfoere 1 enkelt gang!)
Maaske var det ogsaa fordi dronningen og jeg fik en lidt skaev start - meget traet ankom jeg sent eftermiddag - og da jeg til stor fornoejelse for en flok arbejdere, som lige fik sig et gratis grin, da jeg med min backpack (stoerre end jeg) og rullekuffert baksede op af mere eller mindre et bjerg for at komme til mit udstete hostel - men ak, al booket, saa arbejdere havde ikke naaet at grine faerdig foer jeg i flyvende tilstand med rullekufferten foran mig floej ned af bakken igen....derfor knap saa godt humoer, da jeg endelig ankom til ledig hostel.
Men hel muggen kan jeg da ikke have vaeret, da jeg om aftenen faldt i snak med nogle soede tyskere, hvormed jeg aftalt at gaa i byen aftenen efter.

Og ja, godt jeg faldt i snak med netop disse, for det viste sig, at den ene fyr havde en bil og egentlig manglede en rejsemakker. Og da vi begge ville ud at staa paa ski, slog vi hurtig en handel af. Saa efter et kort (mindre interessant) besoeg i Dunedin moedte jeg med Dennis og Silvia (bilen, lang men skaeg historie...) og vi startede vores roadtrip. 1. stop MT. COOK og WOOOOOWWWWW, hvor det bare en flot perle i Sydoen. Vi havde koert dertil sen aftenen, saa det var noget af et chok, at staa op naeste morgen til saadan en udsigt. Og den nyfaldne sne gjorde det ikke daarligere... Vi gjorde en hike der, foer vi dragede mod Lake Tekapo - og aldrig i mit liv har jeg koert saadan en scenic way - wowo wow ow...kan ikke beskrives med ord..(iiii hvilken irriterende computer - lige slugt 2$, da man skal vente til den har brugt den 1. - gik til receptionisten, men ingen hjaelp der:why don't u just read the instructions first!" Jamen tak...pengesluger!!!)

Naa, men ja, Dennis og jeg har vaeret foelgende steder sammen efter Mt Cook: Lake Tekapo, Mt Hutt, hvor vi stod paa ski - det var skaeg, men ski omraaderne her er meget smaa, saa 1 dag var nok - Hammerss Spring og sidst Wellington. Det har vaeret en skaeg uge og han og Silvia var godt og underholdende selskab. meeeen 1 uge var ogsaa nok - hvilket bare bekraefter at det at rejse alene er min foretrukne rejseform.

Fra Wellington har jeg i loebet af sidste uge faaet set: Napier, Taupo, Rotorua, Mt (navn jeg hverken kan udtale eller stave til - he he min busdame ville ikke lade mig booke plad foer jeg udtalte det rigtigt - derfor ankom jeg 1 dag senere end planlagt...)

Og ja, nu er jeg i Thames - hmm egentlig vaeret mange steder.....men har ikke nydt nogle af stederne paa samme maade, som jeg har gjort de foregaaende 9 maaneder...tror sku', Maio her, har faaet en smule hjemve - eller ej, ved det ikke - graeder ikke eller noget, men hold da op, hvor er jeg traet og udkoert! Alle de nye indtryk og mennesker konstant er ved at tage pusten fra mig, og for foerste gang er jeg virkelig begyndt at glaede mig til at komme hjem og faa en hverdag igen. Derfor er jeg knap saa turistet her de sidste uger i NZ: eller dvs hvis cafeer taeller for turist attraktioner, saa er jeg meget aktiv: jeg drikker masser af mocha i selskab af min nye ven Harry Potter. Men ja, har trukket mig noget tilbage mht at goere nye bekendtskaber - jeg er simpelthen bare ved at vaere saa traet af den samme samtale - og ja, at du aldrig ved hvem og hvor du skal sove naeste nat. Det er skoent at rejse, og wow, hvor har jeg nydt det 124,5%, men nu er det ogsaa ved at vaere nok. Jeg ser meget frem til United States - ikke mindst varme og sol igen - forsoegte faktisk at faa aendret min billet, saa jeg kunne komme til Hawaii en uge foer California, men desvaerre. Sa ja, den naeste og sidste uge her i Nz, kommer nok mest til at bestaa af kaffe og Potter - og en gaatur af og til i den flotte natur......mens jeg inderst inde taeller..."nu kun 6 uger tilbage"

Jeg faar det en smule daarligt over, at jeg ikke nyder det paa samme maade som foer, men ii hvor det hjalp, at jeg meget pudsigt stoedte paa Sarah paa sidste hostel - hun er fra de gode tider paa Cool Bananas 8 maaneder siden. Det lyste ud af hende, at hun som mig er udkoert  og  laenges  efter faste  rammer igen.  Vi blev enige om, at vi har gjort det godt - 10 maaneder - og stadig de hotteste sild i verden....