Så er jeg i Brisbane, hvor jeg overnatter hos de danske piger, som jeg mødte i bla. Cairns. Og det er bare så luksus! De bor i en rigtig dejlig lejlighed og jeg har mit eget værelse!!! Med dobbelseng og berverly hills badeværelse! Så lækkert! (Beverly = I ved sådan et som Brandon og Brenda deler :o))
Ja, jeg ankom fra Noosa onsdag eftermiddag og så hentede de mig på busstationen og så gik vi ellers ud at spise. Og vi tænkte alle; nu skal vi rigtig guffe, så vi bestilte noget forholdsvis dyr mad. Men jeg siger jer, aldrig i mit liv, har jeg fået så dårlig restaurant mad! Æv! Men vi fik skubbet de skuffede mimer af vejen med en stor Cold Rock ice cream - ALTID en sikker vinder!
De fleste af danskerne arbejder eller går på universitetet, så om dagen har jeg tullet lidt rundt alene og fået set det meste af Brisbane. Der er ikke så meget at se, men synes nu byen virker hyggelig nok... I går aftes virkede det helt Sex and the City agtig, da vi fire tøser sad og drak god kaffe og spiste lækre kager, mens hovedemnet var fyre etc.
I aften skal vi ud at spise MASSER af Sushi og så ellers til stor fest med en masse internationale studerende...så ja, der bliver nok snuset til vodka (igen) i aften..
De fleste skal til Justin koncert søndag, det gad jeg også godt, men desværre udsolgt...
Nå det var bare en lille hilsen herfra (skrevet på en dansk computer med Æ, Ø og Å - ahhhhh...)
Og nåå ja så render jeg rundt med en ret så blå hånd, da en pind faldt ned fra et træ, mens jeg gik med min tallerken i hånden. Den slog tallerken ud af hånden på mig og det gjorde faktisk ret så ondt....Følte mig noget så dum, da jeg i receptionen skulle forklare, hvorfor jeg ikke kunne aflevere min tallerken tilbage: "øhh en pind faldt ned fra et træ, ramte min hånd og....."!!!!