At Antigua er en smuk by, det kommer vi ikke udenom - desvaerre gør klimaet - at byen tager sig bedst ud om morgenen, da det hver eftermiddag begynder at regne og tordne. Derfor - for at i derhjemme kunne få et flot billed - så vi os nødsaget til at hoppe ud af vores soveposer - alt for tidlig - en søndag morgen.
Efter at have fjernet søvnen ud af øjnene, hoppede vi i vores travesko og begav os paa en mindre bjergbestigning - vores mål var nemlig byens flotteste udkigspunkt.
Vores alt for tidlige morgenvækning, gav dog mening, da vi endelig nåede vores destination - byen viste sig nemlig fra sin allersmukkeste side - og ikke nok med det, der var heller ingen turister, som på forkerte tidspunkter, kunne stikke deres hoveder ind foran kameraet. Vores spansklærerer har siden fortalt os, at stedet jævnligt fungerer som røverhule, og turister ofter bliver bestjålet der - så det kunne måske også forklare, at der ikke var flere til stede? Men røvere skal jo også have deres skønhedssøvn, så det har nok været vores held.

Antigua vrimler med gadesaelgere - du kan ikke gaa ned af en gade, uden at blive spurgt "Que quire (hvad kunne de tænke dem) - 1 $ for all" mindst et par gange - men jeg jeg må ærligt tilstå, at nogle sælger bedre en andre. Således stødte vi ind i en lille pige en dag, som sammen med hendes lillesøster og mor, holdte til på gadehjørnet overfor et Antiguas fornemmeste hoteller. Her fik hun dagene til at gå med at sælge hjemmelavede smykker - eller nærmere at prøve på at få solgt noget - for hun måtte oftest acceptere et uhøfligt afslag, ellere hvad værre er, helt at blive ignoreret. 

"Kom og køb - kom og køb...!" lyder det i øregangen, uden at jeg registrerer hvorfra lyden kommer eller hvad der sælges. Dette spinkle salgsforsøg drukner hurtigt i dette sansernes hav. Antiguas markedsplads er en uoverskuelig jungle at finde rundt i - en jungle prydet af varer i alle former og farver.

Når man som 195 cm høj dansker, bugter sig foroverbøjet igennem de små kundegange, bliver man overvælder. Ørene bliver angrebet af afsenderløse lyde, som sammen danner en hektisk symfoni af reklameannoncer, barnegråd og bankende reggaetonrytmer.  

Næseborene bliver jævnligt fyldt med en kvalmende stank, som sammen med de tusindvis af fluer svæver rundt omkring slagterboderne. Denne stank giver en en klokkeklar forståelse af den menneskelige anatomi, da man i dette sekund bliver opmærksom på den direkte forbindelse mellem næsen, som i samme øjeblik der snuses ind, får maven til at binde knude på sig selv, i et forsøg på at overvinde tyngdekraften og sende middagsmaden den samme vej som den kom fra.

Middagsmaden blev i maven og oplevelserne fra markedet i Antigua blev i hukommelsen, hvor de huskes tilbage på som en enestående oplevelse, som umuligt kan findes i et dansk storkøbscenter.