(Fortsættelse af beretning om Salzburg:)

Da vi ankom med toget i Innsbruck (2.2) mødtes vi med en masse andre EU-frivillige og satte os i toget mod Steinach am Brenner, en lille landsby der ligger ca. 20 min syd for Innsbruck, tæt på Italiens grænse. Da vi ankom ventede vores trænere på os, og vi gik ud til det vandrehjem hvor vi skulle have vores EU-seminar. Først spiste vi og blev indkvarteret, så havde vi en times undervisning, og så stod den på vandretur. Vi gik 1½ time tror jeg i is og sne, meget flot, men også meget koldt, og da først solen gik ned og vi gik rundt i mørke var charmen lidt gået af det. Da vi allesammen var kommet tilbage i varmen, spiste vi aftensmad og så var der undervisning igen. Emnerne var evaluering af opholdet indtil nu, både så EU kan gøre det bedre fremover men også for at vi selv kunne reflekterer over tiden indtil nu og få svar på forskellige spørgsmål.

Onsdag (3.2) havde vi seminar hele formiddagen, og om eftermiddagen tog vi allesammen toget mod Innsbruck. Først havde vi to timer til selv at se byen og bagefter havde vi en times rundvisning. I de to første timer var jeg oppe i rådhustårnet for at kigge ud over byen og bjergene og ellers tog vi på café for at slappe af og få varmen igen. Da vi nåede til rundvisningen gik det op for mig hvor fantastisk en by Innsbruck er, den er altså flottere end Salzburg!! Hele den gamle bydel står stortset uberørt siden middelalderen, det er ligesom at gå rundt i en hel anden verden. Desværre var det blevet så sent at det begyndte at blive mørkt så man kunne ikke tage billeder længere, men Innsbruck er en by som jeg gerne vil til igen og have ordentlig tid til at gå rundt i!! Efter rundturen tog vi allesammen bussen ud til Innsbruck Integrationshus, hvor der var DinnerClub, dvs husets beboere (flygninge, indvandere, hjemløse, narkomaner, alkoholikere, osv.) laver mad og folk udefra kan komme og spise for 4 euro. Maden var congonesisk ("kokken" var fra Congo), og menuen stod på fiskesuppe med grød til, jeg kunne "desværre" ikke spise med da der var gluten i, men det gjorde mig heller ikke så meget fordi fisken på Rachels tallerken kiggede skummelt over på mig hele måltidet igennem! De havde praktisk talt bare halveret en masse fisk og kogt suppe på den, så hver anden havde fået hoved og hver anden havde fået hale. Men stadig med "hud" og øjne og mund.. det var mega ulækkert. Men ja, det var meget sjovt at se de kulturelle forskelle for de frivillige fra Columbia, Estland, Letland og Ukraine kiggede på deres tallerkner og gik i gang med at spise uden af brokke sig, og tyskerne og danskerne sad bare og kiggede mistroisk på deres tallerkner. Jeg kunne jo "desværre" ikke spise med så jeg blev ikke stemplet som hverken uhøflig eller kræsen, men aldrig har jeg prøvet at folk var misundelige på at jeg fik 6 riskiks til aftensmad :P Efter maden tog jeg på BurgerKing for at få nogle pomfritter så jeg blev lidt mere mæt og så tog vi toget tilbage mod Steinach am Brenner hvor vi tog til AfterSkiing. Vandrehjemmet lå lige ved siden af en skilift, så det var en rigtig lille bar med tysk techno og schlager! Super!!

Torsdag skulle vi være ude af værelserne klokken 9 om morgen, så var der seminar hele formiddagen, der blev spist til middag og så tog vi toget tilbage til Innsbruck. Der blev vi hurtig spredt for alle vinde fordi de fleste skulle hjem til der hvor de nu kom fra. Det er underligt at man møder en gruppe frivillige (det var den samme gruppe i Steinach am Brenner som der var i Wien i efteråret til et seminar), men man knytter bare ekstremt hurtigt venskaber, og så ved man så når man siger farvel og "på gensyn" ved toget ser man nok aldrig folk igen.. Men jeg havde travlt fordi Magda skulle komme med toget fra Wien, så jeg hoppede på en bus inde i byen, der kørte op på en af bjergene, hvorfra man kunne se hele byen og Inn-dalen, det var rigtig flot, men jeg havde kun 10 min på toppen før jeg skulle med bussen ned igen, da jeg kom ned mødtes jeg med Magda på rådhuspladsen og så startede 20 min effektiv sightseeing, hvor vi løb den tur jeg havde set dagen før (tror magda nåede at tage ca. 60 billeder undervejs). Til sidst løb vi tilbage mod banegården for at tage toget mod Feldkirch.

Men mere om det i næste beretning!
Tschüss!