Hej igen
Så er jeg på farten igen, denne gang dog med nogle flere problemer endsidste gang.. Det her kommer til at blive et langt indlæg, håber i orker atlæse det hele. Ved slet ikke hvor jeg skal starte..
Er ankommet helskinnet trods alt, et døgn for sent, og masser, masser afventetid. Familien er meget sød, selvom børnene ikke er de nemmeste at putte..Der er Jens og Signe trods alt nemmere ;)
Det hele startede med, at mit fly fra Ålborg til Amsterdam blev ved med atblive mere og mere forsinket. Men havde alligevel 5 timers venten i Amsterdamfør næste fly, så var ikke så bekymret for det - i starten i hvert fald..Men da vi så havde ventet i 4 timer, blev jeg lidt bekymret.. og de visteikke, hvornår flyet ville lette fra Amsterdam.. Der var åbenbart snekaos iresten af Europa, og alle fly var forsinkede eller aflyst.. Alle der skulle tilEuropa kunne få et fly over Kastrup, eller tage et fly dagen efter.. Det galteså bare ikke lige mig..
Til sidst fik vi dog at vide, at nu var flyet lettet.. Så jeg komaf sted kl. 20.30, i stedet for 14.30, 6 timer forsinket plus vi var ilufthaven to timer før afgang, så 8 timers venten i Ålborg lufthavn, hvor derikke er meget at se..
100000 tak til mor og far, som blev og ventede med mig i lufthavnen heletiden, selvom de ikke behøvede <3
Og undskyld til Lis, som stod klar med eftermiddagskaffe, som blev tilaftenskaffe..
Fik at vide i flyet, at ingen af os kunne nå vores videre fly, så skullehave nye fly.. Talte med et dansk par i 50’erne der sad foran mig i flyet, ogde blev min redning, men det kommer jeg tilbage til..
Lander så i Amsterdam lufthavn, hvor der er minus 10grader, og hvor flyet flytter sig 50 meter hver 5 min, pga. køen af landedefly. Her ser jeg så 8 sneplove kører efter hinanden på flyvepladsen, og såmeget sne er der altså heller ikke.. Ogda vi endelig kommer hen til ”slutpladsen”, venter vi 15 min. på en bus, somselvfølgelig også er forsinket. Selv kaptainen var helt opgivende til sidst. Davi langt om længe endelig kommer ind i selve lufthavnen, er alt kaos, og der ermennesker alle vegne. Vi havde fået at vide, hvor vil skulle gå hen, for at fånye fly og hotelovernatning, men da vi kom derhen, så jeg den seriøst størsteog længste kø jeg nogensinde har set.. Den var på over flere 100 mennesker, ogden blev bare ved og ved.. Og da personalet går hjem kl. 24, og den var 22,30,før vi kom ind i lufthavnen, var der ikke rigtig noget at gøre.. Så jeg måttesove i lufthavnen, sammen med flere 100 andre strandede folk.. Det kan ikke anbefaledes.Det var ikke nemt at få meget søvn..
Var sammen med det førnævnte par fraflyveren i lufthavnen.. Dagen efter fikjeg at vide, at jeg kunne komme med et fly til Paris kl. 20.45! Så fra atskulle til Bail kl. 21.10 dagen før, sku jeg vente i næsten 24, for først atkomme til Paris, og derefter Singapore, før jeg kunne komme til Perth. Hvad fårman lige 24 timer til at gå med i en lufthavn? Godt nok er Amsterdam lufthavnstore, men det er begrænset, hvor meget tid man kan bruge der..
Har godt nokaltid gerne ville til Holland, men ikke lige på den her måde. Det var så her,at det føromtalte par fra flyet bliver min redning. Havde fulgtes med dem eftervi var landet, og de havde et kort, så de efter kl. 9 kan komme i en lounge medgratis mad og drikke, og behagelige sofaer, hvor jeg fik et par morfare i. Defik smuglet mig med.. Det hjælp da lidt på ventetiden, at man kunne ventederinde, og meget på pengepungen, at jeg ikke behøvede at betale for mad. Detkan hurtigt blive dyrt med mad til et døgn i en lufthavn.
Da tiden langt om længe var gået, og jeg kunne kommemed mit fly til Paris, gik resten efter planen. Nåede alle de resterede fly, ogankom til Perth et døgn senere end planlagt.. Her var der selvfølgelig kommet 5fly ind lige efter hinanden, så køen til visa halløjet var lang, og tog en 30min, hvorefter at man så havde fået sin bagage, kom man i den kø igen, da allefolk skulle ud, og nogle bliver sendt til videre eftersyn. Var noget bekymretfor, om min bagage nu også var kommet med, da der havde været så meget kaos iAmsterdam osv. men det var den heldigvis.
Fadderen ifamilien, Marty, tog imod mig (skal lige siges, at der var kl. omkring 2 omnatten, og det var 20 grader udenfor) og kørte mig hjem til deres enorme hus.Vidste der var 4 badeværelser, men havde alligevel ikke troet det ville være såstort. Og enormt højt til loftet. Har mit eget badeværelse, tv og en Kingsseng. En lidt anden standard end den Lise har i Argentina. Heldigvis har de enrengøringsdame, så det skal jeg ikke tænkte så meget på. Skal til gengældstryge alt deres tøj, og det er ikke bare for sjovt..
Familien har taget sig rigtig godt af mig. Der erforældrene, Marty og Caroline, og børnene, Hudson, 4, Estalla, 5 og Isobel, 8år. Der gik ikke mere end 5 min. efter jeg havde mødt Hudson, at han sagde hanelskede mig. Havde perler og perleplader med til børnene, og de har nærmestikke leget med andet. Estalla kalder det ”Stryge leg” fordi jeg stryger det,så de hænger sammen. Det er de ret fascineret af.
Arbejdsdagen er fra 7-20, med pause det meste afformiddagen til halv 3, da børnene er i skole. Marty er ingeniør, mens Carolinemest er hjemme og kører rundt med børnene til forskellige ting. Jeg skalheldigvis ikke kører med dem. Tør da nærmest heller ikke i de store dyre bilerde har. Det er i hvert fald ikke det fattige kvarter af Australien jeg erkommet til. Alle nabohusene er enorme.
Det er langt fra koldt her. Faktisk har de haft denvarmeste januar i mange år, og hver dag er det minimum 30 grader. Så er detgodt, at stranden kun ligger 5 minutter herfra, hvilket i øvrigt er enfantastik strand med skøn lyseblåt vand, og hvidt sand. De kan slet ikkeforestille sig, hvordan det er at havde det så koldt, som det er i Danmark nu.
Har slet ikke haft jetlag. Sov til kl. 13 den førstedag, og sove som en sten igen om natten, så intet problem der. Men det kan dogogså være udmattende at passe 3 så livlige børn. Kan godt se og mærke, at de ermeget mere strikse i opdragelsen her, og børnene bærer også skole uniformer.Alt er generelt meget anderledes end Danmark, bortset lige for priserne. De erlige så høje.
Nu orker i nok heller ikke mere, så smutter nu. Så måvi se hvordan jeg får skrevet igen.
Hyg jer ;)
Varme hilsner Lotte