Hej allesammen.
Jeg kan simpelthen ikke lade vaere med allerede at skrive igen, for vi har lige vaeret i paradis. Eller det maa i hvert fald vaere et af de steder her paa jorden som minder mest om det :)
Stedet hedder Huacachina og vi kom dertil fra Lima ved at koere 4.5 time i en luksus bus og derefter lidt tid i en taxa...mmm... Der kunne man ikke klage. Stedet er en oase midt inde i en oerken. Der er en dejlig soe og et helt lille samfund omringet af kaempe sandbjerge ude midt i oerkenen. Vi fandt et hostel hvor der var swimming pool og mange andre glade rygsaekrejsende. Vi blev inlogeret paa et vaerelse med 19 senge... Det var helt vildt, men egentlig ikke saa slemt som man kunne have troet. Efter at have fundet sig til rette gik vi en tur ned til den smukke soe. Der var restauranter og palmer hele vejen rundt samt en del lokale som badede. Efter en god gang billig frokost var det tid til at nyde poolen tilbage paa hostellet. Her badede vi og slappede indtil vi om eftermiddagen havde meldt os til en tur som hostellet arrangerer hver dag. Det hedder dune bugging og sandboarding. Det gaar ud paa at man koerer ca 9 mennesker i en slags bil (kaldet en buggy) og saa koerer man saa ellers bare ud i oerkenen. Da vi skulle tage sikkerhedsseler paa grinede vi lidt af, at det var samme slags, som man har paa naar man koerer i vilde rutschebaner, saadan en som gaar over begge skuldre og spaendes mellem laarene. Det var der dog god grund til. Koereturen var vildere end den vildeste rutschebane jeg nogensinde har proevet. Man koerer hen over de kaempe store sanddynger og saa er der baade flyvehop og vilde vendinger undervejs. Foerst koerte vi lidt rundt indtil de fandt et godt sandbjerg, hvor vi saa skulle sandboarde nedad. Det var svaert, men sjovt. Det gik ikke saa hurtigt, saa vi gik i stedet i gang med at kure paa maven paa braettet ned ad bjerget. Her gik det meget hurtigere og selv uden at falde fik man sand overalt. Man fandt hurtigt ud af at man skulle huske at lukke munden hele vejen ned, for sand det smager altsaa bare ikke godt i saa store maengder :) Vi var ude i oerkenen i to timer, hvor der skiftevis var vildt koersel og sandboarding. Turen blev sluttet af med at vi saa solnedgangen ud over oerkenen. Det var virkelig vildt. Har aldrig proevet noget lignende og selvom det var i forgaars har jeg stadig glaede af det, eftersom jeg stadig finder sand bag oerer osv :)
Efter oerkenturen var der arrangeret faellesspisning paa hostellet, hvor der var rig mulighed for at smage Perus traditionelle drink, Pisco Sour. Den bestaar bl.a. af pisco (slags likoer), aeggehvide og en syrlig blanding af et eller andet... Puha, det blev hverken Pil eller jeg vilde med. Til gengaeld var det en rigtig hyggelig aften, hvor vi ogsaa fik snakket med en masse af de andre rygsaekrejsende.
Dagen efter stod den paa afslapning og isspisning i solen, og videre i skyggen naar det andet blev for varmt. Indtil videre har vi simpelthen vaeret saa heldige med vejret (7-9-13). Vi har ikke set skyggen af nedboer, og sommertoejet er flittigt blevet brugt. Vi haaber at det held fortsaetter :)
Efter afslapningen tog vi ind til Ica, hvor vi skulle med natbussen til Arequipa, som er Perus 2. stoerste by. Busturen var med samme luksus selskab, saa det var bestemt muligt at sove.
Nu er vi i Arequipa og dagen i dag er blevet brugt paa at tjekke byen lidt ud :) Vi har vaeret paa en sightseeing bustur og gaaet lidt rundt i gaderne. VI har ogsaa vaeret i butikker, men det er vist meget heldigt at vi ikke har meget plads i rygsaekken, for her er virkelig billigt hernede.
Vi har booket en todages tur ud til Colca Canyon som starter i morgen. Det skulle vaere et utrolig smukt omraade, saa det glaeder vi os meget til.
Jeg vil slutte for nu. Haaber at I har det godt! Vi har det rigtig godt, og vi nyder at opleve en hel masse.
Stort kram til jer alle!