Vi er ved at naa til vejs ende med vores faelles beretninger for denne rejse. Det er bestemt soergmodigt, men heldigvis er der en masse fortaelle i denne muligvis sidste faelles beretning.

Vi er for nogle dage siden hjemvendt til Kathmandu efter et lille eventyr rundt i Nepals bjerge og lavland. Vores tur startede onsdag d.10, hvor foerste stop paa turen var Chitwan nationalpark. Chitwan ligger i Nepals lavland, saa vi var paa vej mod varmere himmelstroeg, men foerst skulle en lang bustur overstaaes. Det er saadan at man ikke kan sige hvor lang tid turen vil tage, men kun hvor lang straekningen er. Saa snart du kommer uden for Kathmandu er Nepal ikke andet end bjerge og floder. En bustur i bjergene er en nervepirrende oplevelse. Vejene er smalle og smadrede, men det hindrer ikke enorme busser og lastbiler i at koere som gale rundt om de smaa sving paa de stejle bjergsider. Hver dag sker der ulykker, hvilket kan bremse traffikken i flere timer indtil nogen tager sig sammen og flytter de forulykkede biler. Vores var ikke en undtagelse, men efter 7-8 timer var vi i Chitwan (en tur vores vaert Niels, siger han kan goere paa 3-4 timer)

Chitwan var bestemt turen vaerd. Vi blev indlogeret paa Parkland Hotel, hvor vi godt og vel var de eneste gaester. Vi blev modtaget af vores private guide med velkomstdrinks og frokost. Derefter tog han os paa tur i en naerliggende landsby. En landsby hvor cannabisplanten blomstrer frit og ganske lovligt kan plukkes og ryges af de som bliver fristet. En ting byens geder udnyttede sig af i stor stil. Chitwan er kendt for sine elefanter, saa for foerste gang i vores liv kom vi begge helt taet paa de praegtige dyr, de stod saadan set i baghaven og paa hvert gadehjoerne.  Vi sluttede dagen af nede ved floden med koelig juice og solnedgang. Den efterfoelgende dag havde vi virklig set frem til. Efter en smaa kedelig fulgesafari, skulle vi opleve elefantbadning. Kort sagt er det en mulighed for at se turister bliver bruset og kastet rundt af elefanter, til alle tilskuers store underholdning. Dagens hoejdepunkt var vores egen elefant safari inde i junglen. Elefanten Jamba gav os en ordentlig rundtur i junglen og et moede med mange dyr heriblandt Naesehorn, krokodiller, hjorte, vildsvin, paafugle og andet godt fra skoven. Om aftenen saa vi stammedans inde i byen, sammen med resten af familien turist.

D.12 var det afgangsdag fra Chitwan, destinationen hed Royal beach camp der ligger et sted mellem Chitwan og Pokhara. D.12 var en national helligdag for Hinduer. Denne hellidag blev ikke fejret som vi goer det hjemme i Danmark. Dagen var til aere for guden Shiva, ogsaa kendt som den stor rygende marihuana gud, saa dagen stod i marihuanaenstegn.  Alle rundt omkring i de smaa landsbyer bruger dagen paa at samle penge ind til at koebe maelk ind til kagebagning af den sjove slags. Boern laver smaa toldgraenser, ved at spaende en snor over vejen og naegte biler passage foer en lille skilling er blevet givet. Det var maegtig sjovt de foerste par gange, men efter sjette syvende gang, begynder det virkelig at irriterer en.

Royal Beach camp ligger et rigtig laekkert sted, midt ude i ingenting og helt ned ved floden. Vi blev indlogeret i en primitiv men super hyggelig bambushytte. Efter frokost stod den paa rafting sammen med rafting guiden Hemal. Han elskede helligdagen og helligholdt den i stor stil. Det resulterede i den sjoveste rafting tur, med sang, skaevegrin og hoejt humoer. Vi sluttede vores tur 15 km. nede af den brusende flod og hitchhikede en lastbil hjem til campen. Vi blev tilbudt de gode saeder i lastbilen, men valgte at joine rafting guiderne oppe paa taget (fuldt lovligt i Nepal). I campen moedte vi tog andre unge Amerikaneren Laura og pakistaneren Amar. Mens de andre nepalesere fejrede videre, hyggede vi os paa gammeldags maner med oel og kortspil og lejrbaal.
Anden dagen stod paa repelling. Det kom lidt som en overraskelse, da vi fra starten havde regnet med at vi skulle ud og sejle i Kano, de engleske betegnelser ligger meget taet op af hinanden. Det blev til en tur ned af klipper og vandfald i tre etaper. Foerste vandfald var paa 35 m, det naeste 10 og det sidste paa 45 m. En actionpacked oplevelse der ikke bragte lige meget begejstring hos alle deltagerne. Efter den haarde tur var det fuld fart tilbage til lejren, for at komme i toert toej og faa pakket taskerne. Vores trekking eventyr ventede os lige efter.

Vores guide Charles kom og hentede os i lejren, hvorfra turen gik til byen Pokhara, et pitstop for trekkere. Vores trek skulle straekke sig over 4 dage og vi skulle naa en top hoejde paa 3200 m. ved himalaya toppen Poonhill. D.14 begyndte vi opstigningen. En knald haard dag med 7 vandretimer i bagende solskin, med 3280 trin op af stejle skraaninger uden stop. Vi var helt kvaestede da vi naaede foerste dagen thehus, hvor vi skulle overnatte. Tilgengaeld skulle 2.dagen var piece of cake, da det vaerste var overstaaet. Vi vandrede i ca.4 timer og naaede til det kolde Ghorepani. Saa var det frem med skijakker og langeunderbukser. Om natten var det saa bidende koldt at knap nok soveposen + taeppe kunne holde en varm. kl.5.00 samme nat ringede vaekkeuret, planen var at vi foer morgenmaden, hvilket var en barsk nyhed for os, skulle vandre til toppen af Poonhill for at se solopgangen og panorama udsigten over annapurna bjergkaeden. Udsigten var turen vaerd, det vil i forhaabentlig se paa billederne. Nedturen var isglat og betoed et par enkelte moeder med jorden. Paa grund af isen, besluttede vi os for at gaa samme vej tilbage til Pokhara som vi var kommet fra, da den planlagte rute ville vaere en proevelse, da is og sne daekkede det meste af nedstigningen.
Vi turen ned stille og roligt, og klarede vejen tilbage til Pokhara med kun en enkelt overnatning. Derfor ankom vi tidligere til Pokhara end forventede og kunne nyde en afslappet dag, med en masse mad og tur paa soen i en vandcykelbaad, cyklet af Guiden Charles og vores irriterende baerer KB, Styret med haard haand af Kaptajn Kathrine og Vicekaptajn Line.
Dagen efter var det tilbage til Kathmandu, med oemme kroppe og endnu en vild bustur.
Nu er vi saa tilbage og har valgt at bruge de sidste dage paa afslapning og uden stress. Vi manglede kun en kulturel oplevelse. Det som Niels kalder "Grilbaren". Vi startede dog lige dagen med at Clubbe lidt, i Americanerklubben (en lille sportsklub midt i Kathmandu, hvor Niels spiller Tennis og Soennen Hakim traener fodbold). Derefter blev vi koert til Pashupatinath/ grilbaren. Grilbaren er hinduernes mest hellige sted, en pandang til Muslimernes mekka og katolikkernes vatikanet. Navnet grilbaren kommer af, at det er stedet hvor de doede hinduer kremeres. Det foregaar til fuld offentlig skue ned ved den beskidte men hellige flod Bagmati. Der er platforme ved vandet delt op efter kaste og socialklasse, hvor familierne kan tage afsked med deres naere. Familen betaler for braende til baalet, udfoerer nogle hellige ritualer, foer den doede ligges paa baalet og en af soennerne taender den foerste ild i munden paa afdoede. Det lyder maaske meget makabert, men det hele foregaar paa fredligste vis.
Vi fik en guidet tur rundt i omraadet. Hvor vi blev overfaldet af helligemaend med roed tikkafarve, der plantede deres fede fingre lige melle ojene paa os begge og forventede betaling - men den gik ikke. Derudover saa vi verdens aeldste helligemand, 103 aar og med dreadlocks paa 2 meter, der var igang med at faa lidt massage, det kan vaere et haardt liv som hellig maend, da de dagligt skal loefte 100 kg tunge sten med den 11.finger.

Ellers er der ikke meget mere at fortaelle, vi vil nyde de sidste dage med hinanden og haabe vi begge kan komme afsted som planlagt uden besvaer.

Rejsens lykkekage " Spontanitet er eventyrets chokolade troeffel, men transportens los i skridtet"