Saa kom dagen hvor Kathrine og jeg skulle i hver siden retning. Det blev en fugtig afsked i Katmandu lufthavn, og humoeret var bestemt ikke det bedste efterfoelgende. I den oprindelige plan skulle vi med et faelles fly til Delhi, men paa grund af forsinkelser blev Kathrine booket paa et tidligere fly. For mit vedkommende betoed det en del timers vente tid tilbage i lufthavnen, men den eneste troest i lidt frokost paa flyselskabets regning og en stykke chokolade fra veninderne "til de daarlige dage". Efter 2,5 timers forsinkelser blev vi endelig laesset paa flyet, og der sad vi sa ydligere en halv time foer flyet kunne lette. Jeg havde ikke mit sunnyfunnyface paa da flyet lettede, og med en tyk nepaleser som side kammerat blev flyveturen ikke mere behagelig paa monkeyclass. Da vi endelig landede i Delhi, ventede kun paskontrollen og told, hvilket gik som smurt og min baggage kom ogsaa uskadt frem.
I Kathmandu havde jeg moedt en soed Amerikansk pige, som jeg kunne fordrive tiden sammen med. Hun blev afhentet i lufthavnen af en af hendes gode venner der er bosiddende i Delhi, som var en skat og hjalp mig med en preepaid taxi hen til en metro station, hvor jeg skulle afhentes af Shaeema. Shaeema er en indisk pige jeg bor hos. Hun er datter til den kvinde jeg skal bo og arbejde for naar jeg forsaetter til byen Assam.
Jeg havde forestillet mig mange vanvittige ting om Delhi, og mange af tingene blev bekraefter paa min taxatur gennem byen. Traffikken er helt vanvittig, men min taximand var ikke bange af sig og var lige lovlig frisk med hasaderede overhalinger og haarde opbremsninger. Jeg har hoert og laest meget om hvordan det indiske hankoen opfoerer sig, og hvordan man skal forholde sig som solorejsende kvinde, uden smil og med blikket konstant afvigende, men min taxitur boed paa en sjov oplevelse, der fortjente et smil.
Vi koerte i en lang bilkoe, men den var i konstant bevaegelse i et rimelig hurtigt tempo. Bagved taxien kunne jeg hoerer en raabe "hey, helloo" hele tiden, jeg vendte hovedet om og saa det var en ung fyr paa scooter. Jeg vendte hovedet tilbage, men det fik gutten til at koerer op paa siden af taxien, med hovedet vendt mod mig, stor smilende og vinkende. Men den stakkels fyr skulle have holdt blikket paa vejen, fordi pludselig stoppede den forankoerende bus op og han droenede lige ind i bagsmaekken paa den. Mens han stod og kom til sig selv var jeg noedt til at sende ham et smil og et venligt ryst paa hovedet.
Shaeema hentede mig paa stationen og tog mig med til hendes lejlighed. Den deler hun med 4 andre piger. Saa nu bor vi seks piger i en lejlighed bestaaende af 2 semi store rum, et koekken og et badevaerelse - men ogsaa en hyggelig altan vi alle kan sidde ude paa vendt mod et lille park areal. Pladsen er trang, men pigerne er virkelig soede og soerger for at jeg ikke mangler noeget. I dag har tog Shaeema mig med paa cykel sightseeing rundt i kvarteret inden hun skulle i skole, men senere staar den paa sjov og laekker indisk mad.
Lige nu har jeg lejligheden for mig selv, saa jeg vil bruge tiden paa at finde paa eventyr jeg kan komme paa i denne del af Indien.