Ugerne i Guwhati gaar naesten udelukkende med arbejde icenteret - men naar det bliver weekend, hvilket vil sige soendag er der doemtudflugt. Sidste soendag tog vi paa graense tur og koerte mod den del af Assamder graenser op mod Bangladesh og er det omraade Shabina er foedt i. EtJordskaelv i de tidlige morgentimer i Bangladesh fik jorden til at ryste underos da, vi vandrede i en kloeft paa den indiske side af bjergene der skillerIndien og Bangladesh. Vi besoegte forskellige attraktioner rundt omkring iomraadet, der blandt andet boed paa et besoeg i det vaadeste omraade i verden -naar monsun tider kommer er der bestemt ikke tale om smaa snollede byger - menpga. det er omraadet fantastisk smukt!

Vi havde laant en chauffoer til turen, som havde set alt for mange bil jagterpaa fjernsym. Turen gennem bjerge og kloefter boed paa hele 3naerdoedsoplevelser, hvor jeg var overbevist om at det var farvel og tak. Vildeoverhaling i sving, der tvang os helt ud til kanten af bjergsiden og sidstesekunds ombremsninger foran dyr paa vejen - dog var jeg den eneste medsikkerhedsselen spaendt og lukkede oejne - men vi overlevede selvfoelig.
Da vi vendte tilbage til Guwahati om aftenen blev vi stoppet af bevaebnedesoldater paa teorist-jagt - men da de saa bilens besaetning lod de osoverraskende nok alligevel trille videre.

I loerdags stod den paa endnu en udflugt - denne gang til National ParkenKaziranga. Turen tog 8 timer og da vi endelig noget frem sidst paa aftenen vardet hurtigt i seng, saa soendagen kunne blive brugt paa mest muligt. EfterKathrines og min tur til Chitwan er jeg blevet maegtig elefant glad. Saa vi togtidligt om morgenen paa elefant safari paa den indiske savanne - en fantastiskoplevelse at se morgensolen fra ryggen af en elefant, der maa vaere jordensmest koelige dyr. Bagefter tog vi paa jeepsafari i junglen fyldt med tigere,vilde naesehorn, elefanter og meget mere. Pga. et elefant angreb sidste uge fikvi en bevaebnet vagt med, der var fuld af gode historier. Turen var en succesog hjalp paa humoeret og rejseglaeden.

I oejeblikket arbejder vi paa hoejtryk for at faa "World Autism Awarenessday" stablet paa benene, der afholdes d.2 April. Desvaerre kniber det medat samle sponsorer og vi er lidt bekymret og har brug for alt det hjaelp vi kanfaa. Jeg ringer rundt til firmaer, privat personer og sender mails hver dag forat samle donationer. Saa hvis i sidder derhjemme og har lyst til at give etbidrag, saa skriv mig endelig en mail, saa skal jeg fortaelle hvordan. Et hvertbidrag kan goere en kaempeforskel for boernene. For at saette det i perspektiv kanjeg fortaelle at: 50 kr. er 500 Rs. for det kanvi koebe Juice, sodavand eller Rent drikkevand til ca. 25 boern. Saa der skalikke meget til.

Hver by har sin bytosse, her er det naermere hver gade. Vi har I hvertfaldvores egen. Han ligner en sort trold med strittende hvidt haar. Hver dag vandrehan op af gaden og raaber op om diverse emner paa Asamesisk, men hver gang hanmoeder mig slaar han over I sit fineste engelsk og fortaeller mig at jeg skal passepaa loeverne og de aande aander. Jeg har taget hans raad til mig og sagde takved at foraere ham en kop Chai fra en lillegade biks og en pakke indiske snacks.

Idag har jeg haft foraeldresamoede, hvilket gik rigtig fint paa trods af at jeg gav dem en mindre opsang, men dog ogsaa en masse opbakning og opmuntrende beskeder. 

Jeg passer paa loever, aande aander og terrorister og spiser mit ris med stoerste velbehag.