Endelig blev det d.2 April og tid til at afholde "World Autism Awareness Day". De sidste par uger er ved siden af mit arbejde med boernene og arbejdet med at skrive aars rapporter og ordne indkomst skat for centeret, blevet brugt paa at hjaelpe med at stable et arrangement paa benene.
Der er blevet samlet donationer ind, skrevet et utal af breve og informationer, talt alt for meget i telefon og brugt timer hos diverse smaa bikse der ejede en kopimaskine og skrevet taler. Og i dag kom det hele til sin ret, i et godt arrangement med ca. 500 boern og vokse, fornemme gaester fra eiliten og god presse daekning - Alt dette for at sprede budskabet om Autisme til lokal samfundet. Endelig fik boernene den opmaerksomhed de har brug for og det var en oejenaabner for mange.

Jeg fik lov til at lege med blandt de aerede gaester - saa jeg maatte et smut forbi talerstolen med et foredrag og bagefter interviews med pressen. Hvor jeg blev udspurgt om min holdning til den Indiske regering og deres indsats. Da det var til fjernsynet var der ikke lang tid at taenke i, saa mine svar blev maaske en tand for aerlige. For nogle timer siden saa jeg indslaget i nyhederne, hvor jeg kunne takke presse censuren for at have valgt de utalelser hvor jeg var venlig stemt.
Arrangementet sluttede af med en fredsmarch gennem gaderne der skabte dejligt lange trafikpropper og glade ansigter over alt. Foer jeg kunne komme hjem og flade ud mattejeg lige give haand til et par hundrede skolelever, der ansaa mig som en stoerre attraktion end selve arrangementet.

Alle fra organisationen er godt tilfredse med resultatet, det har vaeret arbejdet vaerd. Nu haaber vi bare paa at informationerne om autisme har sat sig fast, saa vi har flere kraefter at traekke paa fremover.

Man kan altid snakke om vejret naar der ikke er saa meget andet at sige. Saa det vil jeg goere. Vejret er helt skoert paa de her kanter. Efter uger med stegende hedt og toert vejr, har det de sidste 6 dage stormet, regnet, tordet og lynet hver nat og den efterfoelgende morgen. En cyklon tog en tur gennem regionen og det skabte kaos i byen, med stroem svigt og oversvoemmede veje. Fra kl.20 hver aften har vi levet i moerke med en enkelt petroliums lampe til at lyse lejligheden op med. Heldigvis klarede det hele mirakuloest op i gaar og vejret var dejlig hedt som saedvanlig i dag. Ellers kan jeg fortaelle at mit antal af myggestik har sneget sig op paa 140 og maa indroemme at mange desvaerre er blevet kradset til uigenkendelighed,
Jeg er blevet sej til at spise Indisk mad, min mave er desvaerre ikke helt enig i den paastand, men jeg forsaetter kampen, selvom et stykke rugbroed ikke ville vaere vaerest!