Efter en uge i regionen Assamhar jeg naesten fuldstaendig mistet foelsen af at jeg er ude og rejse, og deter baade godt og skidt. Jeg har min faste base hos Shabina, hvor jeg bliveropvartet konstant - det maatte jeg dog saette en stopper for efter et par dage,da jeg var ved at faa stress over at se hende rende rundt og servere ting formig jeg slet ikke havde brug for. Saa nu er vi kommet frem til det faktum atjeg er en stor pige, og hvis der er noget jeg mangler saa finder jeg det selveller spoerg - det har givet lidt mere ro i lejligheden.

Hun er verdens travelste menneske, og med hendes laegeklinik plus autismeorganisationen er der ikke meget tid til andet end arbejde, her er arbejdsugenfra mandag-loerdag og man moeder indto gang i doegnet. Saa mit lillevisit er en stor hjaelp for hende og det kanmaerkes i min arbejdsbyrde. Jeg er blevet sat indsom supervisor i organisationen og skal staar for elevplaner,laererevalueringer + forbedringer, Foraeldre samtaler og udvikling af nyestruktursystemer. Jeg er virkelig kommet paa arbejde og traekker paa alle deresourcer jeg har, og haaber paa at jeg kanvaere med til at forbedre stedet. Boernene er rigtig soede. De har taget godtimod mig og tager sig slet ikke af min lidt blege kuloer og det lyse haar.Laerene derimod har aldrig set et "hvidt"  menneske foer, ogbruger rigtig meget tid paa at studerer og kommenterer mig. Det samme gaelderfor resten af byens befolkning, der er i samme situation. Assamer  naesten ikke beroert af turisme pga. nordoest Indiens status somBalladeomraade, og jeg er i oejeblikket den eneste lyse udlaedning.

Lige i oejeblikket er der forholdsvis roligt i omraadet. Der er en delpolitiske uenigheder der skaber oproer I gaderne engang imellem, og lokale oproersgruppervarsler om terrorangreb. Men det goer de rigtig tit, og goer aldrig noget veddet,  og Guwahati er ikke et maal, saa jeg er Ganske rolig. Jeg har ikke faaetset saa meget nu, da tiden gaar med arbejde. Det er heller ikke til at kommenogen steder alene, da det ikke er sikkert for kvinder i dette omraade. Shabinaer meget betaenkelig ved at lukke mig ud af lejligheden alene, men jeg harinsisteret paa at gaa ud om eftermiddagen inden solen gaar ned for at kunnefoele mig lidt selvstaendig – hun er modvilligt gaaet med til det, og ringermig op hver halve time for at tjekke om alt er okay. Min foerste weekend blevbrugt paa at gaa til bryllupper og jeg havde min Sari debut, hvilket faktiskgik overraskende godt fik jeg at vide. Indtilvidere har 2 forskellige moedre ogen far forsoegt at gifte mig vaek til deres soenner, men har takket paent nej! 

Forhaabentlig staar den kommende weekend paaudflugt, saa jeg kan faa foelsen af at vaere ude at rejse igen!