Naa hvor kom jeg fra.

Tilbage i Uyuni, havde Mike faaet det lidt bedre og synes vi skulle tage videre naeste dag til Potosi, hvilket var vores plan. Jeg vidste ikke rigtig om det var en god ide med en bustur paa 7 timer men samtidig vidste jeg ogsaa at vi skulle ud af byen for der var ingen ordenligt laegehjaelp at hente der. Jeg havde kontakt med SOS international, godt man er forsikret, og de sagde at vi skulle til de stoerre byer ogsaa. Saa vi tog afsted naeste dag, men inden spiste Mike morgenmad for foerste gang i fire dage og vi sad sammen med det danske par som ogsaa var kommet tilbage dagen foer. De havde en god tur og var kede af at hoere at vores ikke havde vaeret god. Vi talte og talte og pludselig skulle de ogsaa videre til Potosi med noget privat transport de havde aftalt. Og vi skulle med bussen. Turen gik godt og smertefrit. Var der tidligere end forventet. Dejligt.

Igaar var saa foerste hele dag i Potosi og vi ville bare gaa lidt rundt, Mike har faaet det bedre men har om natten mange problemer med maven, men meget bedre. Idag torsdag morgen skulle vi saa videre til Sucre. Men igaar kl. 17.30 stoedder vi ind i vores danske venner, de skulle ogsaa til Sucre torsdag morgen, men fordi de jo har en der arrangere det hele for dem, vidste de at der ville vaere en strekke og blokade imorgen i Potosi og at det ville blive umuligt at komme ud af Potosi de naeste par dage. Helt rundt paa gulvet gik vi rundt til forskellige rejse bureauer der saelger busbilletter og turer til forskellige steder. De sagde at det ville vaere umuligt at komme ud af byen de naeste par dage, man kunne evt. komme ud fredag aften sent med taxi men det var ikke sikkert. PUHA. Vi har jo et fly paa loerdag til La Paz og derfra skulle vi videre til en by paa vej til junglen i kun 1500 meters hoejde, med varme, swimningpool, junglefornemmelse, frugt planter, fugle, afslapning og lange gaa turer lige hvad Mike og jeg har brug for efter alt det her. Men pludselig var det ikke engang sikkert at vi kunne naa vores fly. For pokker altsaa. Foerst kunne vi ikke komme ud paa oeen pgr. af storm, saa var det vores saltoerkentur der gik i vasken og nu misser vi vores fly og turen enten til Sucre eller Coroico. Mike fik lov til at vaelge om vi skal til Sucre eller Coroico. Og han synes at vi skulle se om vi kunne lave vores billet om til La Paz til den 3. august og saa tage til Sucre loerdag formiddag hvor de siger at der igen er forbindelse ud af Potosi. Men det vil betyde at vi ikke kommer til Coroico. Saa det foerste vi saa skulle her til morgen var at se om vi kunne lave vores flybilletter om og dernaest se om vi kunne rykke vores hotelaftale i Sucre og blive en dag mere. Derefter skulle vi se om vi kunne bo her to naetter mere og aflyse vores hotel i Coroico. Puha. Ingen problemer at bo her to naette mere, flere penge til dem...., og paa vej ned til kontoret for det flyselskab vi skulle flyve med synes vi det var underligt at alle butikker var lukket og der var ingen biler. Efterhaandet maette vi sande at hele byen var lukket ned, og at ingenting er aabnet saadan vil det indtil videre vaere indtil loerdag formiddag. OK. Saa alle kirker, museum, mineturer, andre turer ud af byen. Alt er lukket ned. HOLD KAEFT hvor er vi bare heldige. Naa tilbage paa hotellet  fik vi hende paa hotellet til at ringe til flyselsskabets kontor udenfor Potosi, de arbejder nemlig. Efter en halv time med optaget og stillen rundt fik hun fat i en man kunne bruge til noget, og eftersigende skulle vi have vores flytider aendret fra loerdag til tirsdag, men vi har ingen bevis paa det og ingen kontor vi kan tjekke det paa. Saa vi maa bare haabe at det er rigtig. Naa saa nu har vi to dage i Potosi, en by der er set paa en dag, nu har vi to ekstra hvor alt er lukket. Og oev, vores plan er for 3. gang paa denne korte ferie blevet aendret en hel del. Saa det eneste der er at foretage sig er at gaa rundt i hyggelige gader, godt nok, i 4000 meters hoejde med naesten alt lukket. men dejligt at der ingen trafik er. Kh Linda