Kære alle,

Så er der nyt fra vores tur i Australien!

Vi tager tråden op fra sidst, hvor vi fik vores campervan – nemlig den 2. januar. Siden da er der skel en HEL del, så tag selen på og hold fast!

Vi kørte straks mod nord og byen Kuranda, hvor vi så Barron Falls – en del af Barron River, som vi raftede på nytårsaftensdag. Herefter gik det mod Port Douglas – 40 km nord for Cairns. En badeby som Cairns men i mindre målestok. Her skulle der for Lars’ vedkommende dykkes lidt mere. Revet skulle efter sigende være sundere heroppe med knap så mange turister til at ødelægge det som det er tilfældet ud for Cairns. På vejen blev det også til at stop i det mondæne Palm Cove – en bountystrand bakket op af dyre hoteller!

Lars’ dykkertur til det ’ydre’ rev blev en stor succes! 3 dyk blev det til og alle bød på farverige koraller, ’walls’ (en stor mur af koraller), revhajer og masser af fisk! Når så bådturen indeholder morgenbuffet, stor frokostbuffet og eftermiddagskaffe/kage er det jo heller ikke af vejen!

For Katrine’s vedkommende blev det til en længe efterspurgt dag på stranden med sin bog og en dukkert i det indhegnede, og dermed stinger-sikre, badeområde ved Port Douglas. Så snart Lars igen fik fast grund under fødderne kørte vi straks mod Cape Tribulation, en berømt nationalpark, hvor regnskoven bogstaveligt talt gror direkte ud i havet (mangrove). Vejen derop indebar blandt andet krydsningen af den krokodillefyldte Daintree River med en kabelfærge. Herefter kørte vi ad en smal vej ind gennem regnskoven – et fantastisk smukt syn, hvor vi skiftevis kørte langs kysten og i den tætteste regnskov med små floder, der skulle passeres af smalle broer! Det var også i Cape Tribulation at vores mange anti-myggemidler kom i brug. Insektafvisende spray og myggelys gjorde det udholdeligt at campere i det grønne!

Selve Cape ’Trib’ var egentlig ret hurtigt overset – en lækker strand med regnskov, palmer.. og hajer! Vi så indtil flere små revhajer svømme HELT inde ved land mens vi gik. Fedt! Andre højdepunkter var indtil flere vandreture i regnskoven! Det største var dog muligvis på vejen tilbage, hvor vi stoppede ved Daintree Icecream Company – en idyllisk frugtplantage, der samtidig er et ismejeri – hvor vi smagte is med tropiske frugter i den store have. LÆKKERT!

Tilbage på vejen og videre ned sydpå gik det nu mod det spektakulære Mossman Gorge, som destination. Vi nåede floden sen eftermiddag, men blev overraskede da himmel og jord pludselig stod i ét, da vandmasserne væltede ned fra himlen. Sådan er troperne, men det betød også at vi udskød vores besøg til dagen efter. I stedet hyggede vi på campingpladsen om aftenen sammen med myggene. Vi tog så revanche næste dag og nød regnskoven og floden, der virkelig er noget helt særligt.

Denne dag bød også på et besøg til den første af tre kaffeplantager vi besøgte. Skybury er den største af dem og ligger idyllisk ud til regnskov og kaffemarker. Desværre er det også meget kommercielt og alt kostede penge. Så de blev til en skuffende kop stempelkaffe inden vi satte kursen mod Granite Gorge. Granite Gorge er en kæmpe samling klipper, der gennemskæres af en flod. Da vi ankom var floden langt over sine bredder, hvilket kun gjorde synet mere spektakulært.

Granite Gorge er også kendt for sine nærmest tamme rock wallabies, der kan fodres med særligt foder. Katrine var ikke sen til at indkøbe et par poser og styrtede ned for at fodre de små skind inden vi gik videre rundt om floden. Flere af dem havde unger (kaldet ’joey’s’) i pungen og var rigtig søde.

Næste dag stod den på mere kaffe og også te. Først kørte vi til Coffeeworks ved Mareeba, men det var igen en alt for kommerciel oplevelse og vi satte derfor hurtigt kursen mod den ældste kaffeplantage i Queensland, Jacques’ Coffee Plantation. Den ligger idyllisk uden for Mareeba og er mindre (men stadig) kommerciel. Til gengæld var det helt umuligt at få serveret en almindelig stempelkaffe. Faktisk så de helt mærkelige ud i hovedet da Lars spurgte efter det. Espresso var det man kunne få – slut færdig! Vi forsøgte at opveje den jævne skuffelse med at besøg på Nerada, den største teplantage i området, men det var kun endnu værre. En stor grim fabrik med et tilhørende skur, hvor man kunne dufte til de forskellige slags te, men smagning skulle man betale for…

Til gengæld bød turen generelt på et smukt tropisk landskab fyldt med banan, mango- og sukkerplantager og der skulle ikke meget til at tale Lars til at stoppe og proviantere lokale bananer mv. Vi aflagde vulkansøen, Lake Barrine et besøg samt en række vandfald som Milaa Milaa Falls. Da det blev tid til at bestemme os for overnatning kørte vi mod byen Inisfail, hvor vi overnattede ved Etty Bay. På vejen derud gik der pludselig en kasuar (en strudselignende fugl) med dens unge ud på vejen, men da Lars ville stoppe for at tage et billede hidsede den sig vældigt op og bilen kom i gear meget hurtigt og vi fræsede videre. På campingpladsen fortalte receptionisten at der var mange i området og de kunne være aggressive, så vi skulle passe på: Ja, tak skæbne – dét var vi klar over. Vi omdøbte straks den hidsige fugl til ’the killer bird’. Vi fik dog lov at sove uden at blive vækket af ’killer birds’, der var ved at bide sidespejlet af eller hakke hul i ruden.

Næste morgen, da vi kørte mod Mission Beach for at drikke morgenkaffe så vi én mere, men heldigvis var den på den anden side af en stor grøft, så vi kunne betragte den i nogenlunde sikkerhed. Mission Beach var ikke meget at råbe hurra for så vi kørte hurtigt videre mod Tully Gorge, hvor vi badede i floden og spiste frokost. Tully River er meget smuk, men mest kendt for noget af det bedste river rafting i Australien. Det var dog kun budget til én rafting tur og den havde vi jo allerede haft på Barron River, så vi kørte videre mod Australiens højeste vandfald, Wallaman Falls. Turen bød på nogle kraftige stigninger og masser af køer på vejen. Vandfaldet havde vi helt for os selv og dét og den omkringliggende natur var fantastisk! Vi listede ned af bjerget igen og fandt en gratis campingplads på vejen mod Airlie Beach.

Airlie Beach er udgangspunktet for de fleste sejlture til de paradisiske Whitsunday Islands. Vi kørte derned for at checke ind på vores bådtur dagen efter og kørte så ind og handlede lidt inden vi tog ind på en lækker campingplads med stor swimming pool, ja tak! Vi slappede af resten af dagen i poolen og gjorde klar til den store (og ret så dyre!) oplevelse næste dag.

Alexander Stewart er et træskib bygget i 1988, men en kopi af et skib fra tyverne. Skibet er udstyret med 9 kahytter, alle med air condition (vigtigt!) og med plads til 18 gæster. Det viste sig at blive alle tiders tur, vores besætning var fantastisk – engagerede og sjove. Resten af gæsterne var også rigtig flinke og det var jo rart når pladsen er trang. Det blev til masser af sejlads, masser af god mad (forholdene taget i betragtning), afslapning på dækket, badning ved det eksotiske Whitehaven Beach, og snorkling i det krystalklare vand, hvor vi bl.a. fodrede kæmpe napoleonsfisk Aftenerne gik med et glas vin, mens solen gik ned i horisonten – kan det blive bedre??

Hjemme igen efter 3 dejlige dage blev det til en øl på en bar med resten af holdet inden vi gik på hovedet i seng – klar til at tage hul på nye oplevelser…! Og kan I ikke vente, så er næste kapitel allerede online!

Hav det rigtig godt derhjemme!

Mange hilsner

Lars og Katrine