Jeg moeder tilfaeldigt to spanske piger, Clara og Laura paa henholdsvis 22 og 25 aar. Det viser sig at de ogsaa har arbejdet paa et boernehjem. Det et to seje piger, rigtig soede og inspirerende. Paa boernehjemmet boede de I en bambushytte, delte den med to hunde og nogle andre boern. Den familie som boede I bambushytten inden de kom, maatte mens de var der, bo under bambushytten paa jorden. Da de var paa boernhjemmet var der ikke vand eller elektricitet det er der dog kommet siden hen. Kun regnvand og maden blev lavet paa baal mens de var der. Naar de sidder og fortaeller dette, kan jeg naermest ikke fatte det. Yderst primitive forhold. De var paa boernehjemmet I halvanden maaned. De underviste I engelsk, og hjalp til med alle de daglige goeremaal, legede med boernene osv.
De tilbyder mig at tage med til boernehjemmet, se stedet, som en forberedelse paa det der venter mig. Igaar tog vi afsted kl. 5 om morgenen, men bus. Jeg var rigtig spaendt og rigtig glad for at jeg kunne faa denne oplevelse. Der bor 100 boern paa boernehjemmet fordelt I 5 bambushytter. Stedet ledes af munke. Det ligger paa landet, I en lille by der hedder Kanchanaburi, 300 km fra graensen til Burma.
Denne dag er det saa varmt, og der er mange mange myg. Jeg hilser paa munkene, bliver vist rundt, moeder boernene. Fantastisk. Bliver moedt at en masse boerneansigter, som kigger og kigger.. Et par stykker faar en flyvetur, jeg kilder en anden paa maven..
Siden de var der, er der kommet et musik rum, saa boernene viser det stolt frem, og vi spiller musik sammen. Det var en rigtig stor oplevlse.
Laes et portraet af en af boernene, I beretningen, Et portraet.
