Jeg er lige vågnet efter en lur. I morges var jeg til lægen, jeg har haft dårlig mave, on-off, siden jeg kom. Efter 10 minutters trykken i maven, spørgsmål og undersøgelse fik jeg udskrevet 5 forskellige piller, nogen af dem skal jeg have både morgen og aften. Hvis ikke det hjælper, vil hun sende mig videre til en mave specialist. 7-9-13 eller touch wood, som australierne siger.
Det er sket så meget siden sidst jeg skrev, tiden går utrolig stærkt, og jeg føler slet ikke, at jeg har tid til alt det jeg gerne vil. Her er en hurtig opdatering: Iben og Jens, to fra klassen er kommet. Deres praktiksted var ikke så godt og de skiftede to gange før de kom her. Det er rigtig dejligt at have dem her, da det er to personer jeg snakkede meget med fra klassen. Der er flyttet to Australiere ind på vores værelse, så vi nu er 5 piger. Det er meget til et lille badeværelse, men det er hyggeligt, og Iben får snart sit eget værelse med Jens. Jeg har set hvordan en Inder går på toilettet J Dass, på 3-4år, fra beskyttelsesrummet var så flink at indvie os i den forestilling. Med hjælp fra en ældre ”bror” skyllede de først toilettet ud, derefter blev numsen vendt i vejret, samtidig med George hældte vand på og Dass brugte hånden som papir. Værsgo, så ved i også hvordan det foregår. Jeg har valgt Familie afdelingen som område. Det har bragt mig på hospitalsbesøge igen. Denne gang skulle man stå i kø 3 forskellige steder, snakke i 3 minutter for at få udleveret piller mod mental sygdom, Imponerende, eller skræmmende, hvor let det er at få fat i piller her. Det var mennesker OVER ALT, jeg forestiller mig det ville være sådan i DK, hvis vi blev ramt af krig eller svine influenza gange 100. Nu jeg nævner krig, så har jeg også besøgt lossepladsen, hvor drengene fra Night Shelter ”arbejder”. Det minder om krig og ødelæggelse og der var en ulækker lugt. Der var børn der kun lige havde lært at gå, røg, skrald og beskidt over alt. De kan tjene omkring 300 Rs om dagen, det er rigtig fint betalt, men et farligt job. I familie afdelingen har jeg allerede fået lov, at have individuelle samtaler med klienter. Det gør mig lidt bange, at de uden opsyn eller videre introduktion, lader mig tale med en 18årige der dagen før prøvede at begå selvmord. Hendes familie havde gennem tævede hende, da de fandt ud af hun havde en love affair, hun måtte ikke længere komme i skole og hun var blevet tosset på familien. Så nu bor hun på SSH og jeg sad med hende og skulle snakke om fremtidsdrømme, dagen efter hun prøvede at hænge sig i en sari. Jeg har overværet forsøg på selvmord – eller opmærksomhed, 3 gange fra en anden klient. Jeg har spist med insekter i (Undskyld Kristina og Iben, hvis i læser der her. Men Jens og jeg blev enige om i ikke skulle vide noget). Jeg har været involveret i et trafikuheld, faktisk var det vores chaufførs skyld. Han stoppede ikke, men kørte videre, det eneste han tænkte på var om bilen fik en ris, ikke om kvinden der væltede på scooter kom noget til. Det var chokerende og jeg var bange resten af turen, stakkels dame. Jeg har været inviteret til et program, og modtaget en gave, uden at gøre noget som helst, udover at drikke deres saft og spise deres mad, og faktisk larme en smule. Jeg har været til yoga, og købt sko så jeg er klar til at begyndte til aerobic med de to australiere og Iben. Jeg har fået hår kur og vokset ben. Jeg er bestået første del af praktikken og været glad. Jeg har drukket en øl og blevet fuld. Jeg har spist kød hele 8 gange på 1½måned (og stopper snart med at tælle, da vi har opdaget en KFC, Mac D, Pizza Hut osv.) Jeg har grædt fordi jeg savner jer alle og synes 6 måneder er længe. Men jeg er blevet glad igen. Jeg har siddet bag på en motorcykel to gange. Men efter uheldet, og efter et styrt på en af Corinns venner i Argentina, som døde af det, så har jeg besluttet ikke at gøre det igen. Jeg har taget alene med toget og skift ikke bare tog, men skiftet station. Jeg har pruttet om prisen og prøver dagligt at overbevise alle kvinderne om at de er brown and beautiful. Jeg har været til Hindu bryllup, noget af en forestilling, men meget sjovt. Så meget har jeg oplevet, og mere til. Jeg vil prøve at opdatere jeg lidt oftere i fremtiden. Jeg håber i har det rigtig fantastisk og at jeg snart får det fantastisk med maven igen. Hils omkring jer. Ps. Til maj kommer mango sæsonen det glæder jeg mig til.