Glædelig påske!
Vi er kommet til turisternes ø, Zanzibar, med tårnhøje "påske-priser", turkisblåt hav, hvide strande og hvide ansigter alle vegne. For vi er vist ikke de eneste der har tænkt sig at fejre påskeferie her!
Vi bor i den gamle bydel, Stone Town, med små hyggelige, smalle gader og et hav af butikker, cafeer og restaurenter som servere iskolde smoothies, frisk juice og alt godt fra havet...
Vores rute tog dog en dramatisk drejning efter vi ankom til Tanga fra Mombasa. Vi skulle derfra sejle til en anden paradis ø, Pemba men måtte istedet tilbring 4 lange dage på et lille privat hospital. Marianne var så uheldig at blive ramt både af malaria og maveinfektion. Jeg tror ikke hun kan mindes hun har været så syg før. Det var noget af en forskrækkelse for os begge! Men efter medicinkure og 2 dage med drop var der håb forude. Vi klarede den heldigvis og besluttede at fortsætte turen trods alt. Og Zanzibar var det rette sted at få hvilet ud og komme til kræfter igen.
Her på Zanzibar har vi hørt flere sørgelige historier om de utallige slaver der har mistet deres liv i arabernes hænder. Det er så grusomt og blev først endelig afsluttet i 1909! Uhyggeligt.
Vi besøgte en stor katadral som er blevet bygget af en englænder til minde om slaverne. Højalteret var placeret lige der hvor handlen foregik, hvor slaverne var lænket og blev pisket. Vi så endda også de små kamre under jorden hvor slaverne lå oven i hinanden og ventede på at blive solgt - eller måske dø!
Zanzibar er også kendt for alle deres krydderier der vokser på trærerne og i tidenes løb har været øens varemærke. En af dagene skal vi på en såkaldt "Spice tour" hvor vi skal rundt og se, lugte og smage.. Det bliver lidt sjovt, når man derhjemme fra kun ved hvordan de ser ud kværnet i pose.
Hver aften forandres den kedelige havnepark sig til en stor "markedsplads" med sælgere og lange baner af div. fisk på spyd, brød, frugt og boder hvor man kan få friskpresst sukkerrørsjuice, som de laver på stedet. Der er meget og mange at iagttage, billigt og godt mad, hvis man vel at mærke er til blæksprutter og den slags:) Så der må vi ned forbi i aften også...