Foerst: Et forsinket men varmt Glaedelig Jul!

Kaere alle, familie og venner!

Jeg haaber I alle havde en dejlig, hyggelig, traditionsfyldt aften, med alt hvad der der tilhoerer, i familiens skoed.

Herude blev det sandelig ogsaa jul, selvom den soede julestemningen havde lidt svaert ved at traenge igennem.. Vi gjorde ellers en stor indsats med julemusik, julebagning, julemad, juletrae, julestjerner, adventskrans, julesalmesang osv osv..!

Torsdag aften foer jul fik vi besoeg af Allan, missionaer og Jonas, volontoer - begge fra landsbyen Mbamba uden for Yola, hvor der bla. er et praesteseminarium og en kostskole. Soendagen forinden fik Morten, Kirstines kaereste banet sig vej HELT til Dakka, saa der har vaeret fuldt hus julen over. - Og det har vaeret rigitg hyggeligt!

Ud over ALLE juleforberedelserne, som jo alle skal laves paa gammeldags maner og helt fra bunden, fik vi ogsaa tid til at komme lidt ud og snuse til omraadet. Juledag var vi til en fantastisk stemningsfyldt gudstjeneste i en naerliggende landsby. De sang og dansede, spillede skuespil og smed rundt med pengesedler.. Der var SAA varmt og det stod paa i over 4 timer. Vi skulle selvfoelgelig sidde helt oppe forest i kirken, saa vi kunne ikke just liste os ud.. Det endte vi dog med alligevel med at goere, for det virkelede bestemt ikke til at festen var ved at aebbe ud:)

Selve juleaften var vi til aften gudstjeneste i Dakka. Der var humoeret ogsaa hoejt og vi fik danset den dejlige juleand med brunede kartofler, roedkaal og ikke mindst risalamande paa plads. Vi skyndte os hjem for at ringe til Dk fra satelittelefonen, taendte vores lille hjemmelavede juletraeet, sang alle de gode gamle salmer, som skal synges foer det er jul, og derefter aabne gaver! Saa det blev sandelig  jul igen i aar, og faktisk slet ikke den vaerste af slagsen, trods savn og laengsel efter den hvide jul.    

2. Juledag fik vi med lidt vanskeligheder besteget et bjerg, UDEN guidning af nogen slags. Allan var sikker paa at det nok skulle gaa! Men eftersom det tog os over 5 timer, fordi vi ikke kunne finde stien og derfor gik zikzak op og ned af stejle bevokset skraaninger, havde Rikke sendt det halve af landsbyen ud for at lede efter os.. Hmm.. Ja nogle gange er jeg glad nok for jeg ikke ved hvad afrikanerne taenker om os. Det var dog trods de haevede foedder og forrevne arme det hele vaerd.  

Den sidte aften inden vi koerte paa nytaarsferie tog vi ud til en smuk stor flod et sted ude gennem bushen. Vi havde baal paa klipperne, lavede pandekager og fortalte historier i maaneskinnet. Lyder det ikke fantastisk??:) det er saa dejligt at tiden staar stille herude, saa der er tid til bare at kigge paa stjerner og glaede sig over at vaere i live...

Lige nu er vi saa i Yola hvor Allan og Jonas bor. Her er baade signal og internet, uhyggeligt og lidt pinligt hvor glad og afhaenig man er af det civilicerede liv! Men hvor er det dog skoent alligevel:)

TAK for alle jeres mailhilsner store og smaa, det er saa fedt at hoere I har det godt og hvad I gaar og taenker paa! Bliv endelig ved med det! Jeg har desvaerre ikke endnu modtaget postbreve, African Time, men foer eller siden naar det nok frem!

Jeg vil slutte for nu med at oenkse jer alle det bedste for det nye aar! Pas paa jer selv og hinanden! Og husk at stille uret paa African time ind i mellem, det kan godt anbefales og jeg tror det skal vaere mit nytaars fortsaet!:) 

Varme kaerlige hilsner Kristina