Så er vi tilbage i Jos hvor tiden og trafikken suser mig om ørene og i mine øjne er det rene kaos.
Trafiksystemet hedder: Dyt dig vejen frem og mas gerne på! I et kryds står dog en organge klaedt politimand og diagere, de kaldes: Yellow fever!
Mellem de mange faldefaerdige larmende biler, lastvogne og de tusindvis af "chappas" (motorcykler) stå vi så og skal krydse vejen, dagens motion! 1-2-3 og så spæner vi! Og faktisk er vi efterhånden blevet ret rutineret:) for her findes selvfoelgelig hverken trafiklys eller fodgængerfelter, det er slet slet ikke nødvendigt!!
Du kan købe lige hvad du står og mangler her i Jos. Hvis bare du kender den rette gade. Her vrimler med små boder, butikker og skure med alverdens ting og sager! Fyldt er her med sælgere og travle trafikanter. Uden foran "Afrione" som er de hvides restaurent holder tiggerne til. Gadedrenge, handicappede og gamle blinde folk. De stimer om os og deres bedende øjne har ingen ende.
Bag hovedgaden finder ud marked. Kvinder sælger tørfisk, tomater, løg, chillier, bønner, ris, mel og meget andet. Længere fremme er alle mændende forsamlet om kødboderne. Sammen med flugerne fortæller de hvor godt deres kød er og hvor gerne de vil sælge det til os. Det stinker langt væk og ser desværre ikke super indbydende ud!!
Der er skilte over alt, de fortæller ikke kun hvad butikken hedder, men også adressen hvis du skulle være i tvivl og telefonnummeret. Tilmed kan de oplyse dig hvad der sælges i lige præcis denne biks. Enormt smart og lidt uoverskueligt.
En telefonkortssælger passere dig og er overbevist om at du da mangler et telefonkort og hvis ikke så da en avis! Han er udstyret i gul-selvlysende vest, så du er ikke i tvivl!
I vejsiden har en mand arrangeret en kostald, så her står hans ko og et par får der ikke ved hvad de skal gøre af sig selv. Ved siden af stalden står et af de mange faldefærdige huse, dette har kun en halv væk tilbage og halvdelen af en døråbning. På muren står skrevet: "This house is not for sale" - Bare så man ikke er i tvivl:)
Jo der er fuld aktivitet alle steder, døgnet rundt kunne man fristes til at tro, men det kan gadelygterne ikke afslørre, for der er slet ingen!
Det er i Jos hvor du ser muslimer stille sig op og bede mod Mekka 4 gange dagligt. Det er her børnene råber Halleluja når der en sjælden gang i mellem kommer strøm og her de spiller fodboldkamp hver søndag eftermiddag.
Her er benzinen billig og lange kører dannes foran benzintankene. Her er køligt og rart men oset og helt enormt beskidt, jeg er endnu ikke stødt på en skraldespand.
Her hænger valgplakater på bygninger og sten og har du brug for at få vasket din bil er det NO problem! Bag en mindre klippe er skrevet med hvid maling: CAR WASH!! Billigt effektivt og garenteret minimal ventetid!
Jos er "mulighedernes marked" på godt og ondt!
Jeg har aldrig mødt lignende. Og jeg har heller ikke før været i en storby UDEN en eneste Mc-Donalds!