Mandag tog vi toget til Nanjing. Turen tog 2½ time og det var lidt af en luksus-tur: masser af plads og flysæder, der kan DSB altså ikke være med. Til gengæld er der, som altid, ingen information på engelsk på stationen, men vi har fået rigtigt godt styr på det med at køre i tog efterhånden.
 Folk her i Shanghai har ingen kø-kultur, det er helt vildt så meget de maser og snyder foran i køen! Man kan stå og være ved at købe en billet og så går de bare direkte ind foran én for at købe deres egen. Når de skal ind i metroen bliver de også fuldstændigt vilde i øjnene og skubber så de folk inde i toget ikke kan komme ud.
Sådan var det også på toget til Nanjing: Man sidder i en ventesal og når der bliver kaldt over højtaleren at de folk der skal med næste tog kan gå til perronen starter helvedet! Der bliver en skubben og masen uden lige, selvom alle har pladsbilletter synes de alligevel det er vigtigt at komme først i køen.
Da vi først ankom til Shanghai var vi venlige og prøvede at give plads, men på den måde ender det med at man aldrig får købt sin sodavand eller kommer med på rulletrappen, så det er det slut med nu.. (den må vi så lige se på når vi igen er hjemme i DK)

Men Nanjing var.. koldt.. I forvejen kom vi jo nede fra sydens sol, så da Nanjing lige var et par grader koldere end Shanghai (lige omkring frysepunktet om dagen) måtte vi investere i lange underbukser, hue og handsker. Stine måtte også støvsuge alle skobutikker for vinter-sko i hendes størrelse. Det er ikke muligt at finde sko i en str. 41 i Kina, når de fleste kinesere bruger 36, så da hun endelig måtte indse at det var fuldstændigt umuligt udbrød hun ”Wu Tai Lung!” (- Jeg fryser!) og da forbarmede ekspedienterne sig over hende og fandt et par fine varme herresko, så nu er det slut med kolde fusser.
Det var lidt sværere at finde rundt i Nanjing, da metroen ikke var så god. Så vi fik gået en del og kørt en del i Taxa, hvor chaufføren (som det sker i 1/3 af alle tilfælde herovre) ikke kendte vejen og bare satte os af et tilfældigt sted.
Vi fik dog spist på nogle gode restauranter, shoppet lidt på et stort marked og så var vi på museum om japanernes massakre i Nanjing. Et spændende museum, bl.a. med en fortælling om en dansk nazist som hjalp en masse kinesere med at flygte og til sidst en afdeling om hvordan Kina med hjælp fra USA og de allierede fik afsluttet 2. Verdenskrig og fik Japan smidt på porten. Det er meget skægt at se på verdenshistorien set med kinesiske øjne, den er godt nok lidt anderledes end vi kender den fra historiebøgerne.
På vores hostel, som ellers var ret hyggeligt, var der ret koldt på værelset fordi vinduet ikke kunne lukkes helt og da vi opdagede at der heller ikke var varmt vand besluttede vi os for at tage en dag tidligere tilbage til Shanghai.

Onsdag kom vi så tilbage til Shanghai og vores dejlige varme hostel her i udkanten af centrum. Vi er generelt bare ved at være trætte og glæder os til at komme hjem, så det er ikke det vilde vi har lavet her. Lidt desillusionerede har vi fundet ud af vores elskede Lonely planet er ret mangelfuld og sammen med kinesernes fuldstændigt manglende stedsans har vi været ude på nogle lidt mystiske ture her de sidste par dage, hvor vi mest bare har fået gået en masse. Men vi er stadig ved godt humør og får set en masse DVD`er på Stines bærbare.
I går tog vi dog i byen. Vi mødtes med nogle af de andre fra programmet som også var i byen og så stod den ellers på All You Can Eat and Drink – restaurant for 40 Dkr og derefter videre i byen.
Så ja.. i dag får vi nok heller ikke lavet det store. Drengene spiller pool i hotellets fællesrum og pigerne slapper af på værelset. I aften skal vi ud og spise fordi Søren har fødselsdag og så skal vi ellers se om det på nogen måde kan lade sig gøre at få lukket vores kufferter igen..