Saa har jeg vaeret her i lidt over en uge og det er virkelig bare gaaet staerkt.Jeg trives med og vaere her paa Emmanuel og vaere sammen med de dejlige born, det er virelig dejligt og se at man ogsaa bliver brugt selvom man kun er en lille brik i puslespillet.

I dene her uge har vi  besog af 23 hjaelpere fra USA, nogle har givet en haand med til det praktiske og andre har vaeret der for bornene. Vi har vaeret ovre og spise ved dem naesten hver aften os 3 mandelige volontorer og bagefter sidder vi alle samen og horer hvad vi har oplevet i lobet af dagen og nogle fortaeller ogsaa vidnesbyrd fra deres liv. Det var rigtig spaende og hore paa og man kunne virkelig bare fornemme at de har et trygt og godt faellesskab. 

Der er en mand paa 21 aar som er paa besog her en lille uges tid. Han har vaeret her da han var mindre og kommer tilbage engang imellem fordi han simpelthen ikke kan undvaere stedet.Han fortalte at da han var lille skubbede nogle af hans kamerater eller hvad man nu kan kalde det, ud foran et tog og han mistede den ene arm og det ene ben. Han gaar rundt og smiler hele tiden og han blev lidt af et vidnesbyrd for mig. Vi sad inde paa et rum sammen og han sagde at han havde jesus i hjertet, saa han glaede sig til himlen hvor han kan vaere ligesom alle andre og hvor der ikke er flere problemer.Selvom han har et saa stort handicap gaar han rundt og smiler hele tiden og er i godt humor fordi han ved at alt bliver bedre engang.

Jeg er efterhaanden ved og finde ind i rytmen og ved hvor det meste. Om formiddagen har vi nok og lave paa farmen, men om eftermiddagen kan det godt blive lidt trivielt, fordi vi kun skal holde oje med om bornene slaasser, men det bliver anderledes med tiden.

Om 2 uger bliver vi faktisk 8 danskere, 5 vollontorer og et dansk aegtepar som bor her fast, plus en dansker som er gift med en honduraner, saa det er skont lige med lidt dansk ind imellem

Jeg vil smutte, haber i har det godt hvor i end er henne af