Så oprandt dagen hvor vi endelig kunne få lært de små pus i guardariasne at børste deres tænder…
Som den opmærksomme (og meget grundige læser med klæbehjerne) nok kan huske, så lavede vi den 20. oktober 2007 tandbørsteholdere til de to guarderiaer. Planen var at vi så skulle have både tandbørsteholdere og tandlægen Dr. Oscar med hen til børnene, men skæbnen ville så at Dr. Oscar (der ikke just er kendt for sin stabilitet) skulle have lavet tandlægeklinikken på Genesis om, hvilket betoed juleferie fra og med november til og med januar… Så som I nok kan regne ud, kunne vi godt skyde en hvid pil efter at få fat i ham, da hen ikke selv bor i området, og derfor selv tage ned til guardariaerne og forklare på vores spanske at det var vigtigt at børste tænder og det skulle gøres HVER dag…
Du skal børste tænder huske at hverdag – ellers besøg kommer karies…
Forvirret… det tror jeg også børnene var, efter at vi efter bedste overbevisning forsøgte at lære dem om god tandhygiejne, den idé med skræmmebilleder af tænder ædt op af Karius havde vi for længst droppet, for i princippet kunne man bede et par stykker af dem om at åbne munden… groft sagt, men det er desværre virkeligheden hernede.
I stedet forklarede vi dem om at de godt kan lide slik, og at slik er dårligt for tænderne, så det er derfor vigtigt at børste bisserne – DAGLIGT – det var ligesom vores nøgleord.
Glade unger med tandpasta i hele hovedet og på trøjen…
I sidste ende vakte tandbørsterne stor lykke og tænderne blev børstet som aldrig før…. Så en god dag med et sundt budskab.
Jeg har sat lidt billeder ind af ungerne i fuld gang…