Juleaften i selskab med 450 andre + minus…

Det må så siges at være en smule overvældende i forhold til mine traditionelle juleaftener hvor vi i reglen er 6, med lidt hurtig hovedregning var vi så denne gang omkring 75 gange så mange…og det siger jo ikke så lidt :o)

Rejsen mod Guyamaca sammen med 50 % af Tegus. Befolkning

Først vil jeg lige ganske kort beskrive vores, i teorien, enkle 2 timers bustur mod børnehjemmet Emmanuel, der ligger i Guyamaca 2 timer fra Tegus. Vi startede ud fra Suyapa kl 7.30, vi havde fået ”el Jefe” til at køre – Carlos, fordi vi var gået med til at transportere en rullekuffert med kalendere ud til Emmanuel… (20 kg!!) så det kom lige oveni vores 2 max pakkede rygsække – (de har jo vaskemaskine på Emmanuel – det skal jo udnyttes, så vi medbragte selvfølgelig alt vasketøjet.) Derudover vores ligeså pakkede håndbagage, samt vi var ved julemad til 12 pers – inkl. ”svinet” som Ronja og jeg døbte kalkunen på knap 8 kilo…jo tak, vi var læsset op! Vi stod klar og parat ved busstationen kl 8 sharp! – men sjovt nok var der andre end os, der havde fået den ide at skulle med bus ud af Tegus….hvilker resulterede i mega prop, og tre timer efter kom vi med vores bus – så rimeligt kaotisk! Men frem det nåede vi:o)

Nagatemales og 3 timers gaveræs i kirken…

Så oprandt dagen….og selvom at min julestemning kunne ligge på et meget lille sted da jeg vågende om morgenen,synes lige umiddelbart at den danske jul var en smule mere tilrækkende, men efter et par opkald hjem , så dalede hjemveen, og humøret steg. Vores egen julemad i volontør huset blev tilberedt før middag, da hele dagen over middag og indtil aften, skulle stå i børnenes tegn.

Kl. 13.30 gik det løs – alle børn skulle have julemaden på én gang, så efter en kæmpe fællescirkel blev børnene inddelt i grupper, og vi gik over til madbordene, og der stod vi så – 12 volontører og delte mad ud konstant i en time.

Menuen bestod af Nagatamales, som er majsmel, mel, ris, olie (plenty), ærter, kylling og krydderier, der bliver pakket ind i et bananblad og koges sammen til en masse. Det var ikke det mest serverings venlige mad de havde valgt, da alle bladene skulle pakkes op inden vi puttede maden på deres tallerkener – men det gik og ungerne nød det – og det gjorde vi også :o)

Så blev det gavetid!

De har den gode tradition på Emmanuel, at alle børnene skal have deres gaver inden nogen begynder at åbne deres. Det betød at alle børnene blev bænket i kirken, og i løbet af 2½ time drønede Emmanuels volontører rundt, med hjælp fra os og delte gaver ud. De vart alle placeret under et kæmpe juletræ, og sorteret nogenlunde efter navn. I snit fik hvert barn omkring 3 gaver, nogen mange flere og nogen lidt mindre. Da alle gaver var delt ud, talte David, forstanderen, ned fra 3 og på 1 sagde det ”Swosch” også fløj der ellers gavepapir om ørerne på os og inden for 2 minutter var gaverne pakket ud og papiret lå tilbage! Det var så sindsygt – Fra at gå fra at have været 1600 – 2000 sirligt indpakkede gaver, til det kaos der pludseligt herskede – jamen det var helt helt vildt! Håber at i får et lille indtryk af det på billederne…

Så efter gavetid i kirken sluttede dagen for børnene og medarbejderne og volontørerne trak sig tilbage til deres egne huse og kunne fejre jul om aftenen, mens børnene sov.’

Bonusinfo…

Normalt kommer der et amerikanskteam og laver mad, men i år havde de ikke fået bestilt billet i tide, hvilket betød at en kvinde med hjælp fra nogle stykker af de store børn selv lavede mad til 450 mennesker – 874 Nagatamales! Hun lavede mad fra 3 om morgenen til 12 om aftenen og igen fra 7 om morgenen til 1 om middagen! JO tak!