Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
kitt » Beretninger » besoeget paa Emmanuel....

besoeget paa Emmanuel....

Emmanuel – den amerikanske forstad…

Så har vi tilbragt en fantastisk weekend på besøg hos de andre danske volontører, på børnehjemmet ”Emmanuel” – som rent visuelt bedst kan beskrives som en hvilken som helst amerikansk forstad. Grunden hertil skyldes de mange amerikanske sponsorer osv. som donorer alt lige fra mad til huse & biler til børnehjemmet, dette har resulteret i et ret så kraftigt amerikansk ”tough”. 

Når jeg skriver børnehjem tænker I nok, et lille lokalt et af slagsen, med nogle og tyve børn og en masse pædagoger og en familie agtig stemning….men der er det så, at jeg kan informere jer om, at i er helt helt galt i byen.

 

Hvad er ”Emmanuel”…

”Emmanuel” er et fantastisk børnehjem, der huser 450 børn i alderen 0-18 år, filosofien bag børnehjemmet er at der aldrig bliver sagt nej, med andre ord, alle børn er velkomne. Derudover er der en hel afdeling til ”special needs” børnene – børn med fysiske eller psykiske problemer. Hvilket i mine øjne er helt fantastisk, da det er disse børn der oftest bliver afvist andre steder.

Det er meget specielt at skulle beskrive stemningen på emmanuel, fordi førstehåndsindtrykket er, at det her sted ikke har brug for hjælp, de har jo alt hvad hjertet begærer – men når man ser bag facaden har dette børnehjem/børnesamfund, i lige så høj grad brug for hjælp som alle andre steder, fordi alle her gør en kæmpe indsats for de børn alle andre glemmer! Og det var lidt af en øjenåbner at opleve alle de små skæbner på så tæt hold.

 

Den evige lejrskole…

På overfladen er børnene utroligt glade, og det er et virkeligt dejligt børnehjem de bor på, men masser af plads og natur omkring dem, og rig mulighed for at lege. Men de gemmer alle sammen på en hård skæbne, og har på nuværende tidspunkt oplevet mere på deres korte liv, end mange af os andre oplever på et helt. Det er meget svært at beskrive følelsen på Emmanuel, for der er ingen tvivl om, at de ansatte og volontørerne gør alt for at det skal være et godt sted at være barn. Men forestil Jer, at hele Jeres liv er som en lang lejrskole uden nogle fortrolige, kun flygtige bekendtskaber med forskellige volontører. Det er nogle små tapre skæbner der er inden for Emmanuels mure… det gav i hvert fald mig stof til eftertanke. Og lige meget hvad, så er der intet der kan erstatte en familie!

 

Emmanuels børn har i den grad brug for sponsorer: www.orphanageemmanuel.com

 

Volontørerne på Emmanuel…

Nu til noget lidt mere positivt… Vi var jo på Emmanuel for at besøge blandt andre Knud Erik og Therese, hvilket var totalt hygge at se dem igen – hvad der overraskede os mest, var deres huses standard, hvor de har vaskemaskine, tørretumbler, drikke vand i hanen, varmt vand osv. så vi oplevede vores lille tur til Emmanuel, som en helt lille luksusminiferie, hvor vi fik vasket alt vores tøj i maskinen i VARMT vand…wauwJ desuden holdte en lille dansker forsamling med danske vafler og ”min søsters børn i dvd’en” – helt eminent! Det var blot lige et lille afbræk – da det er fuldstændigt svært at skulle beskrive Emmanuel, og alt det vi oplevede derude – men håber at det gav en lille smule mening.

 

Ha det godt.

 

 

 

 

Beretnings info

Billeder

  • saadan bliver der vasket og toerret toej til 450 boern...

  • udsigten ud over en stor del af Emmanuel...

  • Bryan - en dreng jeg snakkede med paa boernehjemmet...

  • i kirke paa Emmanuel.

  • nogle af pigerne paa Emmanuel nyder soendagen...

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd