Hej allesammen,

LIge en lille rejseopdatering her paa falderebet, inden Ronja, Sarah og jeg drager videre mod Honduras...

Monterrico...
Ronja og jeg er just hjemkommet efter 3 dage ved stranden......FAN-TAA-TISK!
Turen gik til Monterico onsdag morgen...troede vi, men da vi stadig ikke var blevet samlet op af een af de famoese minibusser klokken 8.30 (vi skulle hentes kl 7.50) blev vi liiidt betaenkelige, men efter et opkald til kontoret der havde solgt os billetterne, og de forsikrede os om, at de skam var paa vej, stillede vi os ud og ventede ved vejen, men nye hoeje forventninger....efter yderligere 5 minutter, hvor vi forgaeves har sagt..."der er den!" - til samtlige laekre busser der koerte forbi, ankommer vores "bus"... En Honda Civic.....aargang 1985! Inde i "bilen" er der luft huller ud til vejen, og den er saa lav, at hvergang vi koerer over et vejbump...OG dem er der MANGE af...foeles og lyder det som om at bunden bliver revet af!!! Christ! Naa...men vi bliver klemt ind i det lille roede "lyn", med alt vores bagage, samt et israelsk par, hvor af manden var utrolig hoej!!! saa den lille bil var godt pakket! men som et plus kan det dog naevnes, at chauffoeren ikke fyldte meget i landskabet, vi blev enige om han var mellem 10 og 12 aar, dog havde han en kraftig mustache, hvilket tydede paa at han var en smule aeldre:)

To mennesker paa en strand...

Efter 2 1/2 time i den lille Civic, var vi fremme ved maalet...og det var alle "lidelser" vaerd"...vi fandt et skoent hotel med haengekoejeer, pool og det bedste ved det hele, det var placeret helt ned til stranden - og nede paa standen var Ronja og jeg de eneste der laa og noed vejret og solen, ud over et par af de lokale, saa vi havde stort set hele byen for os selv, fordi det var uden for saesonen. Det var nogle fantastiske dage, hvor vi begge to fik slappet fuldstaendig af, og taenkte paa alt andet end spansk, Tegucigalpa og Antigua... saa vi er nu fuldstaendig ladet op til at indtage Nueva Suapa i morgen.

Monterrico "by"
Det kan man ikke kalde en by, det var stort set 5 restauranter en skole og 3 hoteller, men vildt fedt...i gaderne droenede grisene rundt og selv inde paa restauranten hvor vi spiste sad der en gris....aabenbart en slags husdyr, det er forbloeffende hvad man kan vende sig til:-)
Da vi gik ind paa restauranten satte vi os ned, og det var kun Ronja der havde udsyn til koekkenet..og da vi skal til at bestille siger hun...."hva fa.... render der en gris rundt i koekkenet?!" det gjorde der...en stor en af slagsen, saa vi aendrede vores bestilling til kylling...Ej ikke helt, men grisen rendte altsaa rundt i koekkenet og fungerede som levenede skraldespand:o)

12 aarig chauffoer med kraftig mustache henter os i gammel hvid bil...

Hjemturen foregik paa samme maade som turen til Monterrico, denne gang havde vi blor forberedt os paa hvad der ventede, og det var heller ikke den samme bil...nej nej, denne gang var det en hvid Toyota station car aargang 1986...denne var lidt hoejere i det, hvilket betoed at den ikke smadrede bunden hvergang den koerte over et af de 100 bump paa vejen...desvaerre havde den et andet problem, hvergang den slukkede motoren, skulle den skubbes igang! saa det var lidt interessant! saa vi slukkede ikke motoren paa noget tidspunkt paa vejen hjem....For at tilfoeje lidt ekstra spaending til den ellers kedelige koeretur, saa stod chauffoeren (laes: 12 aarig knaegt med kraftig mustache) ud af bilen og sparkede daekkene paa plads, da de havde det med at falde af! og som en sidste sidste ting, saa vendte rattet i bilen paa hovedet...behoever jeg at skrive at vi var ret glade da vi kom ud paa fast jord i Antigua?

Puh ha...det blev en lang historie...som mest kom til at handle om gamle biler....men de fyldte ogsaa meget af vores oplevelser:-) og saa er de jo underholdende at fortaelle om:-)