Lørdag d. 27. Februar:

Vi blev hentet kl. 8.30 af vores to dykkerfyre – Mike og Stretch (Stretch fordi han er 2,3 m høj). Vi kørte ud til en lækker strand hvor vi for første gang skulle ud i havet og dykke. Vi fik alt udstyret på og tullede ud i vandet. Ret store bølger, og med den store oppakning dykkere har på – bl.a. et 10 kg vægtbælte og svømmefødder, så gik det ikke helt problemfrit ud i vandet. Vi svømmede på ryggen ud til en bøje og gik en efter en ned ved en snor. Det kan godt være en ret lang proces at komme ned pga. trykket i ørene. Hver 4 sek. Bliver du nødt til at ”equalize” som det så fancy hedder, hvor du udligner trykket i ørerne. Vi lavede en del af de øvelser som vi lavede i poolen, men ikke rart at skulle tage ens maske af på 6 m. og vide at du ikke bare kan gå op til overfladen hvis du får saltvand i næsen og går i panik. Vores dykkerinstruktør Mike var der dog hele tiden og fokuserede på hver enkelt imens vi lavede øvelserne. Det gik fint for alle på vores holde – vi var 6. Efter dykkerturen på ca. 36 min. Satte vi os op på stranden og lavede en masse tests til teorien.

Halvdelen af vores rejsegruppe havde meldt sig til en surferdag + overnatning med surfer Tim.

Søndag d. 28. Marts:

Jeg blev vækket af Mie på værelset kl. 6.30, der havde snakket med sin far i Danmark. De havde advaret om en tsunami bl.a. i NZ, så vi skyndte os at ringe til vores leder. Hun havde hørt det, men kunne ikke komme igennem til hovedkontoret i København og få mere info, fordi adskillige forældre bombede kontoret med opkald. Det hold der var ude og surfe var blevet evakueret med sirener og det hele, og var derfor blevet transporteret til surfer Tims mors bondegård. Vi der var på hostel, mødtes alle i fællesstuen, men vi vidste ikke så meget. Det var ret relevant for os da vi boede en spytklat ud til stranden. Vi aftalte at mødes igen en time efter for så at tage en ny beslutning om hvad vi skulle, imens vores leder – Mette – ville finde mere info. Vi valgte at gå i seng igen på vores værelse da vi har været i søvnunderskud lige siden vi kom. Vores dykkergruppe skulle egentlig være ude på vores sidste dyk, og dermed afslutte vores certifikat, men det ville der også blive taget stilling til ved 10 tiden om vi skulle alligevel. Kl. 9.15 kom en af pigerne løbende fordi hun havde snakket med en af de lokale på hostel der rådede alle til at søge højere op. Vi sprang ud af sengen og fik taget vores løbesko på (så vi kunne vi jo løbe fra tsunamien), og ens pas. Vi gik alle lige rundt i området for at finde ud af hvor vi alle kunne sidde. Vi fik anbefalet en høj der godt nok lå ud til vandet, dog 25 m. oppe. Så vi sad og så ud over vandet og heldigvis var vejret godt. Der skete ingenting, bortset fra at Troels fra gruppen arbejder ved DR radio, så han kom direkte igennem på P1, P2 og P3’s nyheder kl. 22 jeres tid. Vi synes det var ret sejt. Surferne stødte til. Vi fik at vide den først ville ramme til middag, og det første vi gjorde var at løbe tilbage til hostel for at få noget mad. Til middag mødtes vi igen på toppen af højen, og i mellemtiden havde to gamle tanter med golfhatte og to unge svenske fyre indlogeret sig. Det mest komiske var at alle de lokale tullede rundt i byen og spillede frisbee ved vandet som om intet var hændt. Vi havde i mellemtiden lavet en aftale med dykker Mike om at han ville komme på hostel kl. 13 for at vi kunne få vores teoriprøve overstået. Vi fik åbenbart lov til at lave den i hold, plus han hjalp lidt til, så vi havde kun 2 fejl ud af 50 :D Well done! Om aftenen tog vi ud og spise, og senere tog på den lokale club, men kun en øl blev det til, for man må jo ikke drikke når man skal ud og dykke dagen efter :)

Mandag d. 1. Marts:

I dag startede vores 3 dages undervisning i Maori. Vores lærer var en middelaldrene dame – en præst. Hun startede ud med at lære om normer og værdier, men derefter skulle den have fuld pedal. Vi skulle lære Maori krigsdansen. Det var utrolig sjovt. De 4 drenge vi har med skulle stå i front og råbe Maori gloser ud som en anden hulemand, imens de lavede krigsdans. Alle os piger skulle stå i baggrunden og danse en fesen dans også imens vi sang Maorisangen. Totalt komisk og alle lå efter 5 min flade af grin. I Maori kulturen er kvinder og mænd ikke lige, derfor skal kvinderne i baggrunden.

Om eftermiddagen skulle dykkerholdet ud og dykke på åbent hav, så dykkercertifikatet kunne afsluttes. Vi tog ud på en båd med vores to dykkerfyre. Vi nåede ned på 8 m. vand og fik øvet de sidste øvelser inden vi sluttede af med et lille dyk rundt i området. Det er stadig lidt svært at styre ens ”vest” med luft så man hverken synker eller stiger op. Vi tog efter et par timer tilbage til dykkershoppen og fik udprintet vores midlertidige certifikat, og chefen kom med en omgang pommes og en kold lokal øl. Det var tiltrængt :) Om aftenen tog vi i byen med vores dykkerinstruktører og havde en super fed nat. Alle dykkerne var totalt høje efter at være blevet OPEN WATER SCUBA DIVERS :D

Tirsdag d. 2. Marts:

Mange mødte i skole med tømmermænd, incl undertegnede. Vi skulle i dag lave en Hangi – en Maori fest hvor Judy havde inviteret 20 lokale til at komme og deltage. Vi kom på forskellige madhold og vi fik lavet den dejligste middag med alt hvad hjertet begærer. Der er en helt specielt velkomstceremoni når man byder Maorier velkommen. De skal synges ind af præsten – Judy, og derefter skal værterne – os- holde taler. Men som jeg har skrevet er mænd og kvinder ikke lige, så alle drengene skulle holde hver deres tale. 3 på dansk og på engelsk. Imellem talerne skulle vi kvinder rejse os op og synge 3 danske sange vi selv havde valgt – ”I østen stiger solen op”, ”Jutlandia” og nationalmeldodien. Ud over det har vi lært en sang på Maori. Kvinderne sad på gulvet, mændene på stole. Typisk. Lige inden maden skulle alle lave en Hongi. Det er et slags knus, men hvor man i stedet for at give knus, så skal nusse næser. Næserne og panden skal røre hinanden. Var ret grænseoverskridende for en del af os. Der var adskillige store, tykke mænd man skulle komme så tæt på, og det hjalp ikke at halvdelen gryntede. Det var svært at holde masken, men maden gjorde godt. Om eftermiddagen stod den bare på at handle ind, og hygge.

Onsdag d. 3. Marts:

I dag blev vi hentet kl. 6.30 og turen gik til Poor Knights – et af de ti bedste steder at dykke i verden. Vi er i princippet klar til at dykke selv, men vores instruktør og hans assistent tilbød at tage med, fordi de selv synes det er helt fantastisk. Så kunne de samtidig hjælpe os hvis der var noget vi var i tvivl om. Vi kom på båden sammen med en flok andre dykkere. Det var helt fantastisk, og sigtbarheden var 22 m. på 17,7 m. Som Open Water Scuba Diver må vi kun dykke ned til 18 m. Vi fik to tanke at dykke på, med ca. luft til 40 min hver. Der var en masse vildt flotte fisk, og store for den sags skyld. Ud i det blå kom der en gigantisk rokke, det var ret surrealistisk. Vi blev hurtigt enige om at vi bare lige manglede en haj, så ville det være helt perfekt – men mon ikke vi støder på en Thailand :)

Kristina – en af dem jeg snakker meget med, havde fødselsdag den dagm, så vi vækkede hende med fødselsdagssang kl. 6 og hun fik et par smukke øreringe. Os 5 på dykkerturen havde i smug købt små plastichatte, slik og chokolade til turen. Plus en lille kage med 22 lys. Hun blev ovenud glad. På vej tilbage var vi i verdens største undervandsgrotte. Utrolig flot.

Da vi kom hjem satte vi os ned på stranden med nogle kasser øl og nød solnedgangen.

Fredag d. 4. Marts:

Vi lå hele dagen på stranden og nød solen. Om aftenen var der fælles BBQ, og vi hyggede. Om aftenen lå vi tre piger i en enkeltmands seng og fik lidt kærlighed fordi vi alle havde lidt hjemve. Det var en rar slutning på dagen :)

Lørdag d. 5. Marts:

I dag sov vi længe og skulle ud og spille paintball. Det var sportsudvalget der havde arrangeret en fælles tur. Vi blev delt op i to hold, og banen lignede en gammel losseplads, med gamle biler og skrald over alt. Der var en masse muligheder for at gemme sig, men vi blev alligevel ramt en del gange. Blev bl.a. skudt i hovedet to gange som resulterede i kæmpe buler, og en af pigerne fik det største blå/gule/grønne/røde mærke jeg nogensinde har set. Derefter stod den på pakning og søndag skulle rundrejsen begynde.

Søndag d. 6. Marts:

Vi kørte 7 timer i bus, og endte ved en by der hedder Waitomo. Der skulle vi overnatte en nat i små hytter. Her blev rugbybanen brugt til en omgang rask fodbold og svømmingpoolen blev brugt i aftensolen.

Mandag d. 7. Marts:

Vi skulle i dag i noget der hedder Waitomo Caves. Vi blev delt i 4 hold og blev kørt tidlig ud til et sted hvor vi kunne få våddragter på, plus hjelm med lys og specielle mini gummistøvler. Vi blev kørt med to guider ud til et hul i jorden hvor vi skulle rapelle 37 m. ned. Jeg startede, og skulle vente dernede i mørket indtil de andre kom ned. Hvis man slukkede sin pandelampe, kunne man se de specielle Glow Worms. Det er egentlig maddiker hvis afføring er selvlysende. De sad i toppen af grotten over alt. Så flot. Vi blev smidt på en svævebane derefter, og endte ved en klippekant hvor der var 6 m. ned til noget vand. Vi fik en sort badering og så havde vi bare værsgo af at springe. Vi gjorde det alle efter lidt overtalelse, men føj hvor vandet var koldt. 14*. Vi sejlede rundt i de baderinge, og gik og svømmede rundt i det kolde vand. Vi hoppede ned fra små vandfald, og klatrede derefter op af dem uden seletøj. Var ret vildt.

Da dagen var omme blev vi kørt til Rotorua –en rigtig bølleby. Buschaufføren fortalte at man ikke skulle gå alene efter der var blevet mørkt, og slet ikke i den park ved siden af vores hostel. Vi handlede og gik i seng. Sengene var røv dårlige, lavet af stål og knirkede ret voldsomt. Man vågnede hver gang der var en der vendte sig, og der kom intet lys ind så det virkede som en fængselscelle.

Tirsdag d. 8. Marts:

I dag stod den på riverrafting. Vi blev igen udstyret med en yderst flot hjelm, og blev så kørt ud til en flod. Vi skulle sidde 5 mand i en gummibåd + en guide. Jeg sad forrest – ikke af egen fri vilje, og vi kom i vandet. Sådan en fætter er ret livlig, så vi skulle øve hvordan man padler frem og tilbage + hvordan det ville foregå på vej ned af de 3 vandfald. Vi skulle padle helt hen til kanten, og når guiden råbte ”Down” var det med at komme ned i båden og sidde. Første vandfald var 2 m., og jeg fik slugt en pokkers masse vand, men op på hesten igen og kort efter kom der et på 1,5 m. Vi var helt oppe og køre, indtil guiden fortæller at nu blev det alvor. Vi skulle ned af et 7 m. højt vandfald, og jeg tror nok lige vi blev hvide i hovedet – og selvfølgelig skulle vores båd først. Vi skreg hele vejen ned, men kæntrede ikke. Det var så hysterisk morsomt at se de andre komme ned. Alle klarede det uden at vælte, pånær drengenes båd. De skulle selvfølgelig vinke på vejen ned, og da de ramte bunden af vandfaldet tippede den rundt. Ellers fik nogle lov til at svømme ned af de næste små vandfald, og vores båd blev sejlet halvt ind under et så vi blev gennemblødte- Guiderne morede sig. Regner stærkt med at jeg vil prøve det igen, f.eks. i Christchurch.

Derefter havde nogle af os meldt os til at prøve noget der hedder zorbing. Tror det er et ret ukendt fænomnen i DK, men hernede er det stort. Der er en stor plastic badebold med enednu en badebold indeni, hvor vi så sidder. Man kunne gøre det alene hvor man tog en zig zag bane, eller sammen med en og så tage den lige bakke ned. Jeg tog den med en af pigerne, og inden man bliver sendt afsted bliver der smidt et par liter sæbevand ind som vi sidder og rutcher rundt i. Det var så hysterisk morsomt – der er masser af billeder på facebook :) Derefter spurgte de om vi ville ligge som ”underlag” når der kom en bold tonsende, og selvfølgelig skulle vi prøve det.

Om aftenen tog nogle tøser og jeg i Polynesian Spa. Det foregik med en masse varme bade udenfor, med udsigt over søen i Rotorua. Alt i alt nogle dejlige dage, dog med et stort minus. Byen lugter af rådden æg – meget voldsomt endda, pga. de underjordiske dampe der kommer op fra vulkanen lige ved siden af byen.

Onsdag d. 9. Marts:

I dag skulle vi på en vulkanø – White Island. Vi sejlede på en lille båd ca. 90 min, og kom af. Igen igen blev vi udstyret med en fancy hjelm og faktisk også gasmasker. Vi fulgte en guide rundt, og det var helt vanvittigt som der lugtede fra de dampe. Der var forskellige søer med forskellige temperaturer – en 70*, en 80* og ellers op efter. Man måtte under ingen omstændigheder røre noget af vandet fordi det har en høj PH værdi, dvs. masser af syre. Der kom dampe op overalt, og det var svært at trække vejret uden at kamphoste, derfor var det dejligt at have gasmaskerne. Vi fik taget en masse gode billeder der alle ligger på facebook. På vejen hjem på båden så vi for første gang delfiner. Det var helt surrealistisk, men gud hvor er de flotte – og store.