Så er vi her igen.. Endelig vil nogen måske mene, men der har været så meget tryk på de sidste par måneder og vi har fået os en hel del på opleveren, så der har også været en masse indtryk at bearbejde inden de kunne nedskrives og videregives..

Men nu er det aften, Willumskiden er faldet i søvn og hans far er for en gangs skyld tildligere i seng end moren..

Det har været forrygende tid med så mange oplevelser. Vi startede jo med Glenns forældre plus to af deres venner i 3 uger. Sammen med dem tog vi til Canaima og så Angel falls, som I har set billeder af og så ellers brugte vi en del tid i området omkring campen med øer, kajakture og alverdens sjov. De sidste dage inden de skulle hjem tog vi til Choroni, som er en lille super hyggelig by med en fed fed strand. Det var to dejlige dage med det bedste mad vi nogensinde har fået hernede, så det var vi begejstrede for!!

Derefter tog vi til Caracas og hentede mine forældre og sammen havde vi så to dage, hvor vi udforskede hovedstaden. Kontrasternes by med det usleste slum i en del af byen, der så grænser op til Las Mercedes, som er delen fr de rigeste af de rigeste. I slummen skal man ikke opholde sig efter mørkets frembrud, men selv i dagslys kan de finde på at rapse lidt fra en, så far Leif mistede da lige en halskæde.. Så sponsorede han nok lige et smil eller to til en fattig venezuelaner...

Fredag d.30. tog de 4 Horsensfolk så hjem efter en dejlig ferie og vi kunne tage videre vestpå mod Puerto La Cruz. Der boede vi lokalt hos en skotsk ven vi har og hans kone og barn. Det var vildt hyggeligt og sjovt for forældrene at se hvordan livet leves hernede. Willum var noget så syg med feber og gråd, men vi fandt senere ud af at det nok var på grund af de to små tænder, der er kommet frem.. Så nu skal der snart tygges!!

Søndag blev en slapperdag på stranden(Willum sad alene for første gang i sandet!!), drengene vandrede i bjerge og så var vi ude og sejle, se delfiner i massevis og spise lækker seafood.

Mandag kørte vi mod Orinoco delta, hvor vi blev hentet om morgenen af en båd og blev sejlet 2 timer ind i junglen til delta lodge, som er en mega lækker lodge lige ned til floden. Man overnatter i hytter kun beklædt med myggenet, så ma rigtig kan høre vandet og alle dyrelydene. På vejen dertil så vi aber og senere også flere forskellige slanger. Ned til floden bor også indianere i små primitive hytter uden elektricitet og den slags. De står op med solen, laver mad over bål, fanger deres egen mad, laver deres egen håndværk, som de sælger til turister og ellers bare lever i harmoni med naturen. Et smukt syn, men også meget surrealistisk. Og de indianerbørn er så kønne at de er til at falde i svime over.. Senere bliver de så knap så tiltrækkende, da de alle mangler deres fortænder, men det er så interessant at se hvordan de bor og lever. Længere nede af floden har de en lille landsby, hvor de er blevet mere materialistiske og det mister lidt af charmen, men stadig er det spændende at folk lever så usselt og alligevel har store smil på læben og er åbne og varme. Vi kom også på en junglewalk, men det havde regnet en del, så det var i vand til maven i bagende sol og ikke lige Willums kop te, men vi klarede den allesammen og havde virkelig fortjent den kolde øl vi fik, da vi kom tilbage.. Bare lige til at køle af på..

Efter delta lodge tog vi videre til peranales(rettes lige til senere), som er en camp også i deltafloden, men meget tæt på havet. Det er en hel ny camp, som nogle af vores venner har bygget og vi var de første rigtige kunder og var der helt alene, så der blev hygget om os.

Egentlig var det meningen vi ville bestige Roraima, men dagene gik bare så stærkt og mine forældre var jo også meget interesseret i at kommr yil campen og se hvad det er vi har gang i, så vi udsatte savannaturen til næste gang (for de kommer het sikkert igen - min far især er helt vild og tovlig og det er fantastisk!!) og så køre hjemad. Vi tog også lige et smut forbi termalbadene tæt på Valencia og nød stilheden og de varme vande. Det er så lækkert!!!!!

Lørdag middag kom vi hjem til en gruppe, der snart skulle sige farvel og en ny gruppe, der ankom d.4 juli, så forældrene meldte sig som madhold og der blev bestilt rumbaband og så var der ellers fest til den lyse morgen.  Og jeg har på fornemmelsen at mine forældre blev ret imponerede over det vi har fået stablet på benene... Og det var noget af en fest. Willum sov heldigvis fra trommespil og høj musik hele natten..

Nu er der gået nogle dage i campen med oprydning og gøren til og idag var vi på Cayo Muerto og nyde.. Hmm, der var ikke sol, me så bare nyde en blid vrise. Far er blevet ramt af et maveproblem, som lige skal overståes og så er vi igen klar til nye oplevelser. Jeg tror vi tager en tur til andesbjergene senere i programmet, der er jo 17 dage endnu til hjemrejse..

Desværre jo både mine forældres, men også min, men de tanker udsætter vi lige lidt... Glenns mor ringede den anden dag og fortalte at hun har skaffet billet til Madonna i Horsens, så lidt er der da at se frem til hjemme, ja så også veninder og familie - især min nye niece, som jeg ikke har set endnu, men seminariet - puha..... Nu er alle de andre jo færdige og sådan rigtige lærere.. SNYD!!

Og lille Willum, som ikke er så lille, har så meget nydt at have bedsteforældre på besøg... Han får prøvet lidt af hvert i sit meget unge liv, men han tager dælme det hele med et smil og vandet er han blevet så vild med!! Vand, is og fugle er favoritterne.. Så har han haft en meget morsyg periode, men den forsvinder forhåbentlig snart igen.. Lidt af den, for det er jo også dejligt, når han putter sig:-)

Jeg vil putte mig ind til Glenn nu, så godnat og det er faktisk tilladt at skrive i gærstebogen flere end en gang;-)

Knus og krammere fra os alle...