Kære allesammen.

Nu skriver jeg godt nok fra Danmark, men det må man vel også gerne.. Jeg har jo været nede og opleve flere eventyr, jeg kan berette om!!  

D.12 december sluttede 5 måneders adskillelse og vi kunne igen kysse hinanden i Caracas lufthavn. Denne gang med en Willum, der selv kunne gå far i møde.. Og det var bare som altid super dejligt at blive mødt af en brun og langhåret Glenn i topform efter endnu en Roraimatur. Vi stoppede.. som altid.. lige og overnattede ved thermalbadene og så ellers tilbage til campen, der var blevet så flot og 30 studerende, der netop var vendt hjem fra deltatur.  

Dagene fløj afsted. Vi lavede et børnehaveprojekt i Chichi, hvor vi renoverede børnehaven med al vores kraft og det blev super. Derefter havde vi en fantastisk jul og dagen efter tog vi til Merida med 100 % adventureholdet. Glenn, Willum og jeg kørte bilen i et par dage, men gruppen mountainbikede i Andesbjergene og selvom man sidder inde og kører, så er det de mest fantastiske bjerge. Der er så smukt og dejligt friskt og vi nød det så meget. D. 29. tog vores lille familie hjem til campen og havde vores første dage helt alene der.. Og det skal vi helt sikkert igen. Det var fantastisk at have så stor en grund for sig selv og kunne boltre sig over det hele - hvilken bruser vil jeg nu vælge idag - hihi.. Willum nød det også rigtig meget og spurtede frem og tilbage, mest efter Brutus, som er den nye bedste kammerat. Willums 1 års fødselsdag blev også fejret i campen, der blev bagt rugbrød og fundet leverpostej frem til lejligheden og ellers pjasket i bassin og gjort klar til den store aften. Nytårsaften. En del af forberedelse var at Glenn friede midt i spisesalen og det gjorde bare aftenen 10.000 gange bedre. Willum var desværre så træt efter at været blevet fejret, så han gik kold efter en skål havregrød lidt over syv, men så kunne Glenn og jeg da nyde aftenen og natten alene og komme godt ind i det nye år. D.2. kom de allesammen hjem igen, men så var det forfærdelige sket at vores kok Angel var død og vi skulle til begravlse og sluge den kamel. Han var så glad og et positivt menneske, så det var ret tragisk. Da det så var blevet lagt bag os, så godt som vi nu kunne, havde adventuregruppen nogle fede dage på stranden, mountainbikede og dykkede med vrag. Og så var det igen tid til at sige på gensyn. 

Det er så hårdt at være hjemme igen og vi savner bare det hele rigtig meget Willum og jeg. Men heldigvis er denne periode den sidste og så skal vi ikke sige farvel mere.. SÅ skal vi først sige JA og derefter kan vi nyde sommeren i Danmark og så komme til Venezuela igen og få bygget vores drømmehus og fundet nye steder af udforske, inden oktobergruppen kommer og vi er igang igen. Det bliver så fantastisk og tiden kan bare ikke gå hurtigt nok.. 

Håber I alle er kommet godt ind i 2007 og får det bedste år af dem alle.. 

Kh Willum, Glenn og Julie