Bare lige en lille hilsen fra en travl mor.. Puha det er hårdt arbejde at være vikar for drengene!! Lige pludselig skal jeg op klokken 7 for at holde øje med at vores arbejdere kommer til tiden og går igang, vække Rene og Daniel, sørge for Willum, arbejde selv for at være det gode eksempel (og fordi det er superdejligt at komme igang og svede igen), sørge for frokost, sørge for at der er nok materialer, sørge for at de studerende rundt omkring i landet har det godt, sørge for mad, sørge for at arbejderne nu også laver noget og så lige lege lidt med Willum ind imellem..
Han er ikke meget for sin arbejdsmor. Han kan bedre lide, når hun hele tiden er der og ikke bare sætter ham i stolen med legetøj og musik og så går sin vej.. Til gengæld kan han sidde længe i sit badebassin og plaske og han er også blevet meget interesseret i Brutus. Vi har været i havet hver dag og han bliver mere og mere glad for det - det er dejligt at se. Rene er en dejlig dejlig erstatning for Glenn. De hygger sig simpelthen så meget og griner rigtig meget sammen - især når Rene gør sig skeløjet er Willum færdig af grin. Bare vent til I hører hans grin, det er bare fantastisk og smitter overalt!!
Og campen ligner en hel million. Det er så flot med den nye farve og jeg er ellevid for at nå så meget som overhovedet muligt inden Glenn kommer hjem igen. Jeg skal med Camilla ud og finde en masse blomster, så her kommer lidt farve.. Pyt med fridage, vi skal bare trylle... Daniel og Rene VIL dog ud og dykke en dag og det bliver også dejligt med soldag.. Det kan man jo altid bruge for lige at lade energien op igen..
Glenn ringede igår og fortalte at alt er vel og de kører mod Roraima idag. Roraima er det bjerg (tepui) de skal bestige. På vejen hopper de fra en bro som Eiffel (ham med tårnet) har bygget, på 8 meter og hele gruppen, pånær 1, havde hoppet, så det var fedt...
Men jeg synes nu bare han skulle se og komme hjem igen...
Jeg håber alt går godt derhjemme.. Tænker ofte ofte ofte og tit på jer... Kh Julie