De sidste par dage har vi været en tur i bushen, hvor vi har besøgt en masse forskellige landsbyer. Her sejlede vi en rigtig dejlig tur på en flod. De landsbyer vi besøgte, kunne man kun komme til via floden – det var ingen vej overhovedet. Her mødte vi en af skæbnerne fra borgerkrigen. Det var en mand på ca. 35 år, der tidligere havde været en af de stærkeste i landsbyen. Da rebellerne angreb landsbyen bagbandt de ham ved albuerne, så de rørte hinanden, og sådan lod de ham ligge i 1½ dag. Sener og muskler på brystkassen og armene blev sprængt på den måde, og smerten gjorde at han end ikke kunne forsøge at flygte ud i bushen. Manglen på blod til underarmene gjorde at de aldrig siden er kommet sig. De var helt tynde og uden kraft. Hans fingre kunne han slet ikke bevæge… Manden var nu kommet i høvdingens sold, som rådgiver, og har derved fået mulighed for at klare sig i samfundet… Rask bliver han aldrig.

Den slags skæbner er der rigtig mange af. Man regner med at der er mellem 10-20.000 med afhuggede hænder og fødder. Og det er vel og mærke dem der har overlevet… når man får den slags hugget af, er der jo en ret stor risiko for at miste så meget blod at man hurtigt dør. Rebellerne huggede hænderne af folk, fordi regeringen via reklamer påpegede at fremtiden lå i folkets hænder… Uden hænder - ingen fremtid: sådan var rebellernes filosofi. Det er i øvrigt en konflikt som er svær at blive klog på. Der er ikke nogen der kan sige præcis hvorfor krigen startede, og hvorfor den udviklede sig så brutalt som den gjorde. Men ét er sikkert… den har haft ufattelige konsekvenser for alle… og ingen har opnået noget som helst ved krigen. Ingen.

Overalt hvor vi kommer, møder vi mennesker der har oplevet noget selv, eller har et familiemedlem eller en ven der er død.

Fx besøgte vi en flygtningelejr tæt på Bo, hvor vi bor for tiden. Her er ca. 2500 flygtninge fra Liberia (krigen i Sierra Leone startede efter at krigen i Liberia rykkede vestpå til Sierra Leone). Da det stod værst til, boede der ca. 7500 i lejren.

Vi snakkede med en familie i lejren. Deres landsby var blevet angrebet af fjenderne, og de have voldtaget kvinden og tæsket manden. Men heldigvis slap hele familien med livet i behold, og flygtede derefter til Sierra Leone. De havde ikke længere kontakt med naboer, venner eller familie. De vidste ganske enkelt ikke hvad der var sket med dem, og om de stadig levede.

De ville ikke tilbage til Liberia, frygten sad tydeligvis i dem endnu. Deres øjne var helt døde og meget frygtsomme. Gad vide hvad de drømmer om, om natten… Sierra Leone (et af verdens fattigste lande) har budt dem hjerteligt velkommen og tilladt dem at blive. Så snart de beder om det, kan de få et Sierra Leonsk pas.

Når man står overfor sådan et menneske bliver det lige pludselig meget klart, hvor kyniske nogle politikere vi har i DK for tiden. Frk. Hvilshøj HAR jo set forholdene, hun sagde det gjorde indtryk… men hjælpe dem… nej da. Det er tilsyneladende ikke vores ansvar i Danmark (et af verdens rigeste lande). Til det er der kun ét at sige: stem vores regering ud og hjem næste gang. De er menneskefjendske og kolde. Vi kan ikke være det bekendt længere.