Tilsyneladende er der ikke forskel på hvordan nigerianere og sierra leonere lugter, for det var i hvert fald den samme genkendelige lugt, der mødte os, da vi steg ud af flyet i 35 graders varme sent om aftenen. Men, der er jo også en del nigerianere i Sierra Leone, måske det er deres skyld!

Nå, men det er jo ikke en ubehagelig lugt, men derimod en behageligt genkendelig lugt.

Selvom jeg aldrig har været i Sierra Leone er Afrika jo Afrika – på godt og ondt. Den helikopter vi skulle være fløjet med fra lufthavnen og til hovedstaden Freetown (15-20 minutters rejsetid) var ikke blevet vedligeholdt og havde derfor fået flyveforbud. Øv, øv og atter øv. Så vi skulle i stedet med færgen (40 minutters rejsetid). Men – der var ikke plads til flere biler, fandt vi ud af efter at have ventet i en kø i 25 min!

Så var der jo ikke andet at gøre end at køre – en tur på 4½ time. Distancen var såmænd ikke så stor, men vejen i meget ringe stand. Dem af jer der har været i Dakka, ved hvad jeg taler om. Heldigvis er Sierra Leone så godt som frit for landevejsrøverier, så det er ganske sikkert at køre om natten. Den ville aldrig være gået i Nigeria…

Men, hvor er det dog dejligt at være tilbage i Afrika. Kan ikke helt forklare det… men Afrika gør jo bare et eller andet ved én og gør en glad. Jeg har snakket lidt om det med Egon Nielsen, der er missionær hernede, (I øvrigt en meget spændende mand der har oplevet lidt af hvert) og vi blev hurtigt enige om at det er fællesskabsfølelsen som afrikanerne besidder, der giver livet den der udefinerbare ekstra dimension. Mennesket er i bund og grund et socialt væsen – vi har blot glemt det derhjemme, var Egons bud.

Sierra Leone minder på mange måder om Nigeria… og så alligevel ikke. Mentaliteten er vist meget den samme: en ukuelig tro på hvad fremtiden bringer. Det er også nødvendigt ovenpå den borgerkrig der har ødelagt så meget og så mange… En umiddelbar forskel er at bygningerne generelt er bedre vedligeholdt i Sierra Leone end Nigeria. Det havde jeg egentligt ikke forventet, især efter borgerkrigens rædsler. Et nyt initiativ er at unge er begyndt at rydde op her i hovedstaden, så der er faktisk ret pænt og rent!

Dagen i dag har været hård: udover et meget spændende museumsbesøg der fokuserede på Sierra Leones oldtid samt slaveriet (Freetown er grundlagt som et helle for hjemvendte slaver) har vi i dag været ved Freetowns kridhvide og meget smukke strand hvor vi har nydt en star pilsner, og efterfølgende spist på en dejlig restaurant ud til en smuk vig, der hedder ”dødemandsbugten”. Åh ja, det er i sandhed et hårdt og opofrende liv at være i missionens tjeneste. ;-) Som Egon sagde; ”it’s hard to be a missionary”.

More to follow…