Når en sms til en helt almindelig torsdag lyder: ”Hi, we areplaning on going to a sandbank to have a bbq and see the fullmoon rise”… så vedman at man har valgt den gode del ved at rejse væk fra den danske vinter.

I Tanga gør tidevandet at man ved lavvande kan sejle ud ogparkere sin båd på en sandbanke. En meget smuk og eksotisk oplevelse. Såhvorfor ikke smide en kæmpegrill etc. i en båd, og så sejle af sted for at nydeen torsdag aften under månens lys.

Turen gik dog ikke helt som planlagt, for lige som vi skullebegynde at kunne skimte sandbanken, kom der nogle store skyer og stjal månenslys. Så pludselig sad vi ti mennesker i en båd, og sejlede rundt uden nogetmål. Alle havde en meget sikker fornemmelse af i hvilken retning vi skullesejle, men ingen kunne se sandbanken.

Nu gik det jo så hverken værre eller bedre end at vandetforsvandt mere og mere, og vi kunne se sandbanken. Desværre sank vandet såhurtigt, at vi stødte på grund et par hundred meter fra sandbanken. Vi prøvedenaivt at skubbe båden, men nå en båd først vil støde på grund, så bliver dender altså. Så var spørgsmålet så, om vi skulle slæbe alle tingene ind påsandbanken, eller bare tænde op i grille hvor vi var. Vi endte med at blive, ogholdt en fantastisk grillfest lige ved siden af en flot sandbanke.

Det fleste fik altså aldrig sat fod på den dejligsandstrand, men jeg og en tysk læge, meldte os selvfølgelig til at udforskeområdet, og finde ud af hvor lang tid det ville tage at komme op på banken. Såmed en kold øl i hånden gik vi så af sted mellem koraller og søpindsvin i dentro at de andre ville følge efter. Det gjorde de ikke. Da vi kunne se, at deandre begyndte at tænde op i grillen midt ude i vandet, så kunne vi ligesomgodt regne ud, at vi måtte gå tilbage. Her havde et dansktysk samarbejde tagetenorme skridt for menneskeheden, og så ville de andre bare blive ved båden.Utroligt ikke?

En anden lille detalje ved at sejle på grund er, at når mangerne vil hjem, så er båden rimelig ligeglad. Den tager nemlig ikke af sted førder kommer vand. Det betød så også, at det blev ret sent. Jeg tror vi varhjemme omkring kl. 4, men stemningen var i top, for vi havde jo næsten holdtgrillfest på en sandbanke.

Nu sidder jeg så og sveder på et kontor i Tanga. Jeg hartaget lange bukser og skjorte på, for jeg skal møde en mand, som vist noksætter pris på det. Vi havde en aftale for en time siden, men han sidderselvfølgelig i møde. Men så fik jeg jo lige skrevet lidt, og kæmper for atholde mig vågen.