Logindlæg VII                                Torsdag d. Juni

Kære …

Jeg synes godt nok det er kamp for mig at få skrevet lidt hjem, men jo nærmere vi kommer hjemkomsten jo mere savner man at kunne fortælle i stedet for bare at skrive. Nu er der jo kun en uge til vi kigger hjem for en kort bemærkning. Næste torsdag skulle vi gerne ramme Kastrup ved 22-tiden. Det siges at min lillebror skal giftes, og facebook siger at de begge glæder sig, så det må vi jo hellere komme hjem til.

Her på det sidste har både Lisa og jeg haft rimelig travlt med hver vores. Måske meget godt, fordi tiden går hurtigt, og man ikke får alt for lang tid til at gøre sig store tanker om at kommer til Dk. Forskningen laver jo ikke sig selv, så Lisa tager til sit healthcenter i Pongwe, og jeg til Teule hospital, stort set hver dag.

Den største forandring er nok, at vi er rykket ud af strandpalæet… Michala som jeg afløser er kommet tilbage med sin lille søn, og ville sjovt nok gerne flytte ind i sit hus igen. Det betyder at vi har byttet strandudsigten ud med et lille kammer inde i byen. Det gode er at den 2-værelses på Nørrebro bliver stor at komme hjem til.
Værelset er bygget som 1. Salen på et hus inde i byen, hvor der bor en indisk familie i stueetagen. Vi har ikke noget køkken, så ret ofte spiser vi med nedenunder. Det er en stor oplevelse hver gang, for her prøver vi virkelig det indiske køkken på den mest originale måde. Alt er vegetarisk og bliver lavet fra bunden og selvfølgelig over trækul på gulvet i køkkenet. Det smager fantastisk, og jeg savner slet ikke kødet, hvilket er meget meget mærkeligt…

Det gode er, at vi nu bor i byen, og ikke skal ligge og kører 20 min hver vej hver gang vi skal nogle ærinder. Det er lækkert at kunne gå rundt til alt, og da det meste foregår inde i byen, så spare vi en masse tid ved at være flyttet.


Den uge vi er hjemme glæder jeg mig til at se nogle mennesker, med er godt klar over at det bliver et lille udsnit og i tilfældig rækkefølge hvad prioriteringer angår.

Nummeret er det samme, adressen er det samme…

Kh

Thomas